Sangdrossel

Sangdroslen er en brunlig drossel, som er en smule mindre end solsorten, men som ellers minder om denne i udseende. Fuglens overside er lysebrun, og undersiden er lys med mørke pletter. Benene er hudfarvede. Ligesom solsorten er også sangdroslen en dygtig sanger. Sangen er beskrevet på mange måder, f.eks. akvavit, akvavit, akvavit - rigtig tit, rigtig tit, rigtig tit, men sangdroslen har et stort repertoire og er desuden en dygtig imitator.

Sangdroslen forekommer i et bælte fra Europa til det centrale Asien. I Europa er arten meget vidt udbredt men forekommer dog ikke på Island og i dele af det sydligste Europa. I Danmark er sangdroslen en meget almindelig fugl i hele landet primært i nåleskov og blandskov samt i sommerhusområder haver m.m. De skandinaviske sangdrosler er trækfugle med vinterkvarter i det sydvestlige Europa samt i Nordafrika. I træktiden passerer mange af de nordskandinaviske bestande Danmark flest i april og oktober. Sangdroslen er nattrækkende og under trækket kan man høre artens karakteristiske flugtkald. Visse vintre kan enkelte sangdrosler overvintre herhjemme men om der er tale om nordlige gæster vides ikke.

Sangdroslen lever af snegle, orme, insekter samt bær. Ved at slå sneglehusene mod særligt velegnede sten er sangdroslen i stand til at knuse skallen. Ituslåede sneglehuse afslører således disse værksteder.

Efter at have været i tilbagegang i Danmark fra starten af 1990’erne har Sangdrossel igen været støt stigende til 2022. Hvis man ser på den del af bestanden, der yngler i skov, er billedet dog et andet, idet der her har været konstant tilbagegang siden 1988. Denne negative udvikling kompenseres af artens stigende succes i haver og lignende. På europæisk plan anses bestanden for at være stabil.