Gærdesmutten er Danmarks næstmindste fugl, men har en af landets kraftigste sange. Om vinteren overnatter hele familier sammen i samme rede for at holde varmen.
Gærdesmutten er Danmarks næstmindste fugl og umiskendelig med sin rustbrune farve og opadstrittende hale. Kønnene er ens, ligesom ungfuglene ligner de voksne fugle. Fuglens størrelse taget i betragtning har den en meget kraftig sang bestående af triller og klare fløjtetoner. Sangen kan høres året rundt, fordi arten om vinteren også forsvarer sit fødeterritorium med sang. Arten har desuden et typisk, snerrende kald, der lyder som en pind, som bliver trukket hen over et metalgitter.
Gærdesmutten har en omfattende udbredelse og findes i forskellige underarter fra Europa og enkelte områder i det nordligste Afrika gennem et ret smalt bælte i Asien østpå til Stillehavet. Endvidere i Nordamerika hvor den også findes i et bælte tværs over kontinentet. Med undtagelse af det nordligste Skandinavien og et mindre område i Sydøsteuropa yngler arten i hele Europa. I Danmark er gærdesmutten en meget almindelig ynglefugl i hele landet. Gærdesmutten yngler fortrinsvis i tæt fugtig vegetation i både løv- og nåleskov men busk- og kratvegetation i nærheden af vand er også yndet. Endvidere kan man finde arten i haver parker og lign. Den kugleformede rede bygges af mos visne blade græs og grene. Hunnen udvælger hannen ud fra hvor mange og hvor fine reder den har bygget. De danske gærdesmutter er primært standfugle men hårdt vintervejr kan formodentlig udløse et vist træk til Vest- og Sydvesteuropa. Danmark besøges endvidere af en del trækgæster fra nord.
Føden udgøres af diverse insekter, særligt biller, men også edderkopper.
Den danske bestand af gærdesmutter er stærkt fluktuerende. Vintervejret er den mest afgørende faktor for bestandsudviklingen herhjemme. På grund af artens ringe størrelse er den meget sårbar over for kulde på trods af, at den danske bestand overvejende er standfugle. For at holde varmen overnatter gærdesmutter gerne sammen flokvis i reder eller redekasser om vinteren. Hårde vintre gør dog et stort indhug i bestanden, som det fx var tilfældet i vintrene 2009-2011. Til gengæld kommer bestanden sig hurtigt, når forholdene er mere favorable, idet gærdesmutten lægger ret mange æg (6-8) og ofte har flere kuld på et år. Den europæiske bestand anses for at være stabil.