Svalekliren har sit navn fra sin hurtige, svalelignende flugt. Helt sorte undervinger med skarp kontrast til den hvide bug er fuglens varemærke i luften.
Svalekliren er en mellemstor og relativt robust bygget vadefugl med mørk overside og hvid underside og overgump. I flugten, som er hurtig og svalelignende, kan den minde lidt om en bekkasin. Mest karakteristisk er svaleklirens helt sorte undervinger. Den forveksles nemt med tinksmeden, som dog har en lidt lysere fjerdragt og en anderledes stemme.
Arten er udbredt i Skandinavien og det nordøstlige Europa og videre østpå gennem Sibirien til Stillehavskysten. Danmark ligger i yderkanten af udbredelsesområdet og arten blev først konstateret sikkert ynglende i 1956 - i Jægerspris Nordskov. Sammen med skovsneppen er svalekliren den eneste vadefugl som yngler i skov. Den yngler i forladte drosselreder i fortrinsvis nåle-og blandskov og fører herfra sine unger ud til forholdsvis lukkede skovmoser (fattigkær) som kan være meget små. Den kan også søge ud i ellesumpe. I Danmark er den vigtigste ynglelokalitet Grib Skov men også Store Dyrehave ved Hillerød er en vigtig lokalitet. Det er hovedsagelig på trækket til og fra overvintringsområderne i tropisk Afrika og i mindre omfang i Vesteuropa at man oplever arten i Danmark. Da finder man den oftest fouragerende på mere åbne lokaliteter som f.eks. strandenge.
Svaleklirens føde består især af insekter, snegle og edderkopper, der tages i mudrede områder.
Efter indvandringen i 1950’erne etablerede arten hurtigt faste ynglebestande på Sjælland og Bornholm. I 1974-75 blev ynglebestanden opgjort til ca. 40 par, og under den seneste atlasundersøgelse 2014-17 blev bestanden opgjort til 52 par. I Grib Skov, der er kerneområde for arten, har der ynglet 11-33 par i årene 2004-2022. Ynglesuccesen svinger meget fra år til år. Arten vil uden tvivl have gavn af flere vådområder i skovene, men det er omvendt problematisk, at man fælder nåleskov, da den er væsentlig for svalekliren.