Munk

Munken er, med sin sorte eller brune kalot, alt efter om det er hannen eller hunnen, en af vores lettest kendelige sangere. Fjerdragten er ellers ensfarvet i grålige nuancer. Den er på størrelse med en musvit, og har en smuk sang, som kan minde om droslernes (sangdrossel, solsort). Den første del af sangen er meget lav, men den sidste består af en række høje, klare toner. Hører du således drosselsang som du ikke kan placere som tilhørende en drossel du kender, er der sikkert tale om en munk. Sangen kan også minde om havesangerens, men fremføres i langt kortere, afsluttede serier.

Munken er især udbredt i Europa men forekommer desuden i et mindre tilstødende område i det vestligste Asien samt i Nordafrika. I Europa er den vidt udbredt dog med en meget begrænset forekomst i de nordligste og sydøstligste dele. I Danmark findes den over hele landet men i meget varierende tætheder. Den jyske højderyg udgør en skillelinje mellem de høje tætheder i Østjylland og på Øerne og den generelt lave tæthed i det vestlige Jylland. Munken foretrækker nemlig lukkede løvskove samt blandskove med rig undervegetation men yngler desuden almindeligt i parker gamle haver og sommerhusområder. Da munk og havesanger benytter samme føderessourcer kan de i overgangszonerne hvor begge forekommer være konkurrenter. Den danske munkebestand er opdelt i to populationer en øst- og en vestdansk som overvintrer i henholdsvis tropisk Afrika og i området omkring det vestlige Middelhav. Et stigende antal nordvesteuropæiske fugle er dog begyndt at overvintre i yngleområdet også danske. Ringmærkning af fugle på ynglepladserne har afsløret at en del centraleuropæiske munke i de senere år også er begyndt at trække nordpå og overvintre her i Nordvesteuropa.

Munken lever af insekter, edderkopper og bær.

Munken er gået markant frem i Danmark gennem de sidste 30 år; faktisk er ynglebestanden mere end fordoblet i denne periode. Den samme positive udvikling har fundet sted i resten af Nordeuropa; især på De Britiske Øer har udviklingen været meget positiv. Årsagerne til fremgangen er ikke helt afdækket, men man formoder at forøgede overlevelseschancer i vinterkvarteret er stærkt bidragende, ligesom klimaforandringerne sikkert spiller en rolle.