Stæren imiterer alt fra andre fuglearter til mobiltelefoners ringemelodier. Dens sang er en kavalkade af tyvstjålne lyde fra omgivelserne.
Stæren er nært tilknyttet mennesker og er derfor en velkendt fugl for de fleste og kan ikke rigtig forveksles med andre arter. Stæren er overvejende sort. Om sommeren har fjerdragten en flot blågrøn og lilla metalglans; om vinteren er ryggen mere brunlig og undersiden hvidplettet. Om sommeren er næbbet gult, om vinteren er det sort. Stærens sang er også karakteristisk; den er meget varieret og indeholder bl.a. præcise efterligninger af andre fugles lyde, men også f.eks. af mobiltelefoners forskellige melodier.
Stæren er udbredt i Europa og videre gennem Asien til det centrale Sibirien. Desuden er arten indført i Nordamerika Australien og New Zealand hvor der nu findes store bestande. I Europa er arten vidt udbredt men yngler dog kun i meget begrænset omfang i det sydligste Europa. I Danmark er stæren en almindelig og vidt udbredt art som yngler ved bebyggelse eller i gamle løvskove. Stæren yngler i huller i træer under tagskæg eller gerne i redekasser. Som redemateriale anvendes bl.a. malurt og kodriver der udskiftes i hele rugeperioden. Det mindsker mængden af utøj i reden. Stæren er ligesom gøgen redesnylter og stærehunner kan lægge deres æg i andre stæres reder. Derfor vogter de enkelte hunner nidkært deres rede mod evt. snyltende artsfæller og hunnen kaster fremmede æg ud af sin rede før den selv er begyndt at lægge æg. I sidste halvdel af september kan man opleve at stærene dukker op ved redestedet igen og begynder at synge. Det er ikke for at få et nyt kuld unger på vingerne men for at fjerne gammelt redemateriale og dermed parasitter som ellers kunne have overvintret til næste ynglesæson. Stæren er en kortdistancetrækfugl med vinterkvarter i England og langs den nordvesteuropæiske Nordsøkyst. Nogle stære overvintrer herhjemme. I sensommeren og i træktiden samles stærene i store flokke til kollektiv overnatning i rørskove især i Vadehavsområdet samt ved de vestjyske fjorde og ved Limfjorden. I træktiden besøges Danmark desuden af store mængder skandinaviske stære. Stæreflokkene kan især i efteråret være så store at de nærmest formørker solen hvilket har givet anledning til begrebet sort sol . Op mod 500.000 fugle er ikke ualmindeligt at iagttage på en gang om efteråret i Tøndermarsken. Antallet af overvintrende stære varierer stærkt med vintrenes hårdhed. Antallet af stære i vinterhalvåret er steget gennem de seneste 15 år formodentlig på grund af mildere vintre. Der ses flest stære i Jylland om vinteren. Fund af ringmærkede fugle viser at nogle af vintergæsterne kommer fra Norge og Sverige.
Stæren er ganske alsidig i sit fødevalg. Den lever især af insekter, orme og snegle og om efteråret og vinteren af frugter og bær. Føden finder den især på græsplæner samt afgræssede enge. Den almindeligste føde til ungerne er stankelben- og sommerfuglelarver. Ungerne har brug for en varieret føde for at trives, så de voksne stære må søge føde forskellige steder.
Stæren er blandt de arter, som har haft størst tilbagegang i Danmark gennem de senere år. Alene i perioden 1976-2005 er ynglebestanden halveret, og videre frem til i dag er den fortsat i tilbagegang. Denne negative udvikling skyldes primært, at det samlede areal med kreaturafgræsning er blevet konstant reduceret, ikke mindst som følge af omlægning fra kvægbrug til korndyrkning. De største tætheder af ynglende stære findes i Jylland og på Bornholm.