Natuglens unger forlader reden, før de kan flyve, og klatrer rundt på træstammer ved hjælp af kløerne. Forældrene opsøger dem på jorden for at fodre dem — så man skal ikke i misforstået barmhjertighed tage dem i pleje.
Natuglen er den almindeligste ugle i Danmark. Med en kropslængde på 37-40 cm er der tale om en mellemstor ugle, med sorte øjne og en ret plump kropsbygning. Arten forekommer både i en grå og rødbrun fase, hvor den rødbrune fase er den almindeligste herhjemme. Natuglen er nok den bedst kendte ugle, eftersom man kan høre dens karakteristiske tuden året rundt i mange egne af landet, dog ikke det vestlige Jylland. Fra de hvide dununger med de sorte øjne forlader reden til de kan flyve, går der en uges tid. I denne periode kan de flakse korte afstande fra træ til træ, men de opholder sig ofte frit fremme i skovbunden. Krage- og drosselfugle, der ellers skælder kraftigt ud på de voksne natugler, freder ungerne, der ikke udgør en del af deres fjendebillede. Ungerne er selvhjulpne og kan f.eks. klatre op ad træstammer ved hjælp af kløerne. Forældrefuglene opsøger dem også på jorden for at fodre dem, så man skal ikke i misforstået barmhjertighed tage dem i pleje.
Natuglen er vidt udbredt. Den forekommer i Europa og spredt i Asien bl.a. i Mellemøsten det vestlige Sibirien og det sydlige Kina og Himalaya. Desuden yngler den i Nordafrika. Den findes ikke i Nordskandinavien og i Irland men er ellers at finde over det meste af Europa. I Danmark er natuglen tilknyttet ældre lysåben løvskov. Derfor yngler natuglen primært i Østjylland og på Øerne. I Vestjylland er der meget langt mellem parrene og arten findes slet ikke på Bornholm. Dyrehaven nord for København er en af de bedste lokaliteter her i landet ligesom urban skov synes at udgøre en vigtig biotop for arten. Den yngler også ret almindeligt ved gårde og anden bebyggelse på landet. Natuglen er standfugl og bliver som regel i sit territorium året rundt. Parrene holder sammen på livstid. Ungfuglene kan strejfe lidt men sjældent mere end en halv snes kilometer. Oprindelig var natuglen udpræget hulruger med en forkærlighed for gamle hule løvtræer. I takt med at disse er forsvundet fra de danske skove har den været nødt til at tilpasse sig og kan nu også finde på at yngle i åbne reder. Natuglen går i øvrigt villigt i redekasser fremstillet specielt til ugler. Opsætning af over 1000 redekasser i Jylland og på Fyn har betydet at arten faktisk er gået frem i det vestlige Jylland. Natugler kan være meget trofaste overfor yndlingstræer og parret holder gerne til i det samme hule træ både sommer og vinter. Hvis skoven er gammel og kroget kan det være endnu sværere at finde uglerne idet de så synes at veksle mellem flere forskellige træer og hulninger.
Natuglens føde udgøres helt overvejende af mus, især markmus. I begrænset omfang tages desuden fugle, insekter og andre smådyr.
Den danske bestand er på mellem 2000-3000 par, og skønnes at være rimelig stabil. Dog svinger bestandsstørrelsen en del fra år til år i takt med vinterens hårdhed og mængden af gnavere. Man har i øvrigt begrænset viden om den generelle bestandsudvikling. På landet synes arten at være i tilbagegang, formodentlig pga. at uglen ikke længere kan finde egnede redepladser på gårdene, eftersom moderniseringen bl.a. betyder, at mange huller lukkes. I skoven klarer den sig derimod tilsyneladende udmærket, ikke mindst de steder hvor der opsættes redekasser.