Fjordterne

Fjordternen er, ligesom den nært beslægtede havterne, en elegant flyver. Den er lidt større og tungere end havternen, og ses også styrtdykke i havet. Den opholder sig og yngler dog oftere i søer og moser, hvor den træffes på jagt efter fisk. Fjordternen har længere ben end havternen; det gør det lettere for den at bevæge sig på jorden. Den kan således færdes – og yngle – i lidt højere vegetation end havternen. Dens tynde, orangerøde næb med sort spids er lidt længere end havternens, og så bøjer det ofte let nedad. Halen er kortere, og når fjordternen står på jorden, når halen kun frem til vingespidserne. I luften ses mindre lysgennemtrængelige vinger. Hos unge fugle er vingeundersidens bagkant mørk helt ind til kroppen, hvor havternen kun er mørk på håndsvingfjerene.

Fjordternen yngler fortrinsvis i tempererede områder i Europa Asien og Nordamerika dvs. at den generelt yngler længere sydpå end havternen. Der findes desuden lokale tropiske bestande bl.a. i Vestafrika og det nordlige Sydamerika. Det er formentlig fugle nordfra der har slået sig ned på overvintringspladserne. I Europa er det den mest udbredte terneart og den forekommer således spredt i de fleste europæiske lande fra Nordnorge til Middelhavslandene. I Danmark yngler den i modsætning til havternen ikke bare langs kyster og fjorde men også inde i landet i søer og moser. I Jylland mangler den dog stort set inde i landet. Den er fortrinsvis koloniruger og yngler ofte sammen med havterner eller hættemåger men der er også enlige par specielt ved sjællandske søer og moser. De største bestande forekommer i Roskilde Fjord og ved Vadehavet hvor der omkring årtusindskiftet er registreret et par hundrede par begge steder. På trækket sydpå til overvintringspladserne langs Vest- og Sydafrikas kyster passerer mange nordligere fugle Danmark hvor de fouragerer indtil september når fiskene søger længere til havs. Der er observeret op til 18.000 overnattende fjordterner i Ho Bugt. Tilsvarende er der på forårstrækket registreret op til 15.000 fjordterner på en dag ved Vestkysten flest ud for Blåvands Huk og ved Skagen.

Fjordternen lever hovedsagelig af småfisk, som den fortrinsvis fanger ved styrtdyk. Den tager også vandinsekter og krebsdyr i mindre omfang.

Siden midten af 1900-tallet har fjordternen været i tilbagegang herhjemme. Der er som altid flere årsager, herunder manglende kreaturafgræsning på yngleområderne, færre hættemågekolonier, der sikrer arten beskyttelse i yngleperioden, forurening af søer samt ved kysterne sikkert også konkurrence fra havternen, der er en bedre havfisker. Mange kolonier fra 1970’erne er opgivet, men til gengæld er der kommet nye til, bl.a. som følge af oprettelsen af ø-reservater i slutningen af samme årti, hvilket førte til en midlertidig fremgang for arten i 1980’erne. Siden århundredskiftet er der imidlertid sket en halvering af bestanden, især i Østdanmark.