Almindelig Kjove

Kjoverne udgør en familie af fugle, der ligner måger og terner og i høj grad lever af deres føde, som kjoverne franarrer dem i luften, som de elegante flyvere de er. Denne parasitadfærd fremgår af det videnskabelige artsnavn på almindelig kjove, der næst efter storkjoven er den af vore fire kjover, der optræder hyppigst herhjemme. Den almindelige kjove er større end hættemågen og mindre end stormmågen. Hos de voksne er de midterste halefjer forlængede og rager ud bag halen i en iøjnefaldende spids. Den optræder i to farvevarianter, en mørk og en lys. Begge former er mørkebrune på ryggen og oversiden af vingerne med hvide felter i hånden. Den mørke variant er helt mørk, mens den lyse har hvidlig underside og nakke. Ungfuglene kan variere i farven fra sortbrun over orangebrun til rustrød. De forskellige arter af kjover kan være vanskelige at kende fra hinanden, særligt i ungfugledragterne.

Den almindelige kjove yngler på den arktiske tundra og langs kysterne hele vejen rundt om Ishavet. I Europa yngler den på Island og Færøerne i Skotland samt langs Norges Sveriges og Finlands kyster; i Sverige både langs øst- og vestkysten så langt sydpå som på niveau med Nordjylland. De tætteste bestande optræder i nærheden af kolonier af havterner og lunder hvor fødegrundlaget er størst. Her kan kjoverne yngle i løse kolonier hvor de kan samarbejde om at forsvare rederne. Den almindelige kjove lever ligesom de øvrige kjover på havet uden for yngletiden. De europæiske fugle følger de trækkende fjord- og splitterner og overvintrer ud for Vestafrikas kyster hvor de kolde havstrømme mellem Sydafrika og Angola er meget næringsrige. I Danmark optræder almindelig kjove hyppigst på efterårstrækket. De fleste iagttagelser gøres langs den jyske vestkyst specielt ved Skagen og Blåvands Huk i forbindelse med kraftig vestenvind. Her kan der ses op mod et par tusinde individer på en sæson. I 2000 blev der på en eftermiddag sidst i august talt 440 fugle. Under kraftig blæst optræder de somme tider også i Kattegat hvor de bl.a. kan iagttages langs Nordsjællands kyst. Fugle der trækker gennem Østersøen kan ses i det sydøstlige Danmark bl.a. i Køge Bugt og ved Præstø Fed. Forårstrækket er hurtigt og for de sibiriske fugles vedkommende går det ofte over kontinentet.

Hovedparten af den almindelige kjoves føde består af fisk, som den hovedsagelig røver fra terner og måger. Den styrtdykker for at få offeret til at slippe byttet, mens den – i modsætning til storkjoven – ikke angriber fuglen direkte. Den jager ofte parvis. Ved de nordatlantiske fuglefjelde kan den også komme bagfra ind på lunderne, der vender hjem med føde til ungerne, og tvinge dem til at smide de fisk, de har i næbbet. Almindelig kjove kan dog også selv fange fisk ved at styrtdykke som en terne. De bestande, som yngler på tundraen, lever især af smågnavere, fugleæg og –unger samt insekter og bær, mens den i vinterkvarteret også kan tage fiskeriaffald. Der optræder flest lyse fugle på indlandslokaliteterne. Det kan hænge sammen med, at den lyse underside er mindre synlig mod himlen for byttedyrene.

Den almindelige kjove har ynglet på Læsø i det 19. århundrede, men har ikke siden optrådt som ynglefugl i Danmark. Den norske og skotske bestand har været i meget stærk tilbagegang i løbet af 1990’erne, formodentlig især på grund af prædation fra storkjove, men der ikke belæg for at tale om en generel tilbagegang for arten.