Skovsneppe

Skovsneppen er den af vores vadefugle, der er mindst knyttet til åbent vand. Som navnet siger, yngler den i skoven. Den har samme buttede kropsform som ringduen, men er lidt mindre. Den har relativt korte ben og et langt næb, hvis spids kan åbnes særskilt, når den søger efter regnorme i jorden. Hele kroppen er brunspættet, hvad der yder den en fremragende beskyttelse, når den trykker sig i skovbundens visne løv. Øjnene sidder langt tilbage på hovedet, hvad der gør det muligt for den at se hele horisonten rundt, og dens bagudrettede syn er faktisk det bedste. I parringstiden overflyver hannerne i skumringen trætoppene, mens de ”knorter” og ”pister” for at finde en mage. Når en hun giver sig til kende i en lysning, slår hannen sig ned, og der udspiller sig et langvarigt parringsspil, hvorunder de to fugle bl.a. kredser om hinanden med halerne vidt udspilede, så de hvide fjerspidser danner en halvcirkel. I ynglesæsonen søger skovsneppen føde i skovbunden om dagen og overnatter i en lysning i skoven, mens den om vinteren (ifølge engelske/irske undersøgelser) hviler i skoven i dagtimerne og om natten søger føde på de omkringliggende marker, hvor regnormene på denne årstid befinder sig i de øverste jordlag.

Skovsneppen yngler i et bredt bælte fra Europa i vest gennem Rusland og Asien til Stillehavet i øst. Desuden yngler den på flere øer i det østlige Atlanterhav bl.a. De Kanariske Øer. I Europa er skovsneppen talrigest i Skandinavien. Den er udbredt på De Britiske Øer og Central- og Østeuropa og forekommer spredt i Vest- og Sydeuropa. I Danmark er skovsneppen mest almindelig i Østdanmark mens den optræder fåtalligt som ynglefugl i Vestjylland. De tre største ynglelokaliteter udgøres af Læsø Klitplantage Rold Skov og Grib Skov. Den foretrækker løvskov med fugtige partier hvor hunnen søger hen når ungerne er klækket. En del af de danske skovsnepper trækker vest- og sydpå om vinteren til De Britiske Øer Frankrig og Den Iberiske Halvø; i milde vintre kan der optræde mange skovsnepper herhjemme primært i Vestjylland. I træktiden passeres Danmark af et stort antal skandinaviske og russiske skovsnepper.

Skovsneppen lever i overvejende grad af regnorme, som den fanger ved at prikke i jorden med sit lange, følsomme næb. Den tager også andre smådyr som insekter og deres larver, ligesom den især om vinteren, når jorden er frossen, kan tage frø og andre plantedele. Den kan ses trampe på jorden for at bringe byttedyrene op til overfladen.

Skovsneppen optræder først som ynglefugl i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet, hvor græsning i skovene blev forbudt, men i hele 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet var skovsneppen en fåtallig ynglefugl herhjemme. Fra midten af 1900-tallet er der sket en markant fremgang. Det kan hænge sammen med indskrænkninger i jagten, f.eks. blev forårsjagten forbudt i 1973. Men det kan også forklares med, at der er opstået nye yngleområder, i takt med at fugtige, åbne områder er groet til med sumpskov. F.eks. indvandrede skovsneppen i 1980’erne til Vestamager, da strandoverdrevet blev tilgroet med birkeskov og pilekrat.