Klyde

Klyden er en karakteristisk vadefugl med sine lange blågrå ben og elegante sort-hvide fjerdragt. Dunungerne er lysegrå med sorte pletter, og dragten gør dem svære at opdage, når de søger føde på vadeflader og lavt vand. Navnet har klyden efter sin stemme, et ofte gentaget klyt-klyt , der især høres, når man nærmer sig dens yngleplads. Tidligere blev klyden kaldt for skomagerfugl, da dens iøjnefaldende, opadbøjede næb ligner en skomagersyl. Den hører til de få vadefugle, der svømmer godt, da dens tæer er forsynet med svømmehud. Også ungerne kan svømme fra de er helt små.

Klyden er pletvist udbredt i Europa og Centralasien østpå til det nordvestlige Kina. I Nordvesteuropa yngler den primært langs kysterne mens den fra Ungarn og østpå yngler ved vådområder på græsstepper og ved saltsøer inde i landet. Desuden yngler den i Øst- og Sydafrika også her bl.a. ved saltsøer inde i landet. Klyden er en varmeelskende art og den lever i Danmark på nordvestgrænsen af sin udbredelse. Dette betyder at arten har særlige krav til sit ynglested for at kunne yngle med succes. Der skal være rigelig føde til ungerne og de skal kunne fouragere i læ i situationer med dårligt vejr f.eks. i strømrender eller i læ af vegetation på vaden. I Danmark yngler klyden i spredte kolonier på småøer hvor den ikke kan nås af ræve eller andre rovpattedyr eller enkeltvis eller i små kolonier på kortgræssede strandenge. Tilbage i 1980'erne og 1990'erne fandtes halvdelen af den danske bestand i store kolonier på kun syv lokaliteter men i dag er der kun få kolonier med mere end 100 par. Store kolonier kan findes i Vadehavet i de vestjyske fjorde og i de indre danske farvande og kolonierne kan flytte hvis der er rovdyr tilstede om foråret når kolonien skal etableres eller hvis rederne med æg er gået tabt flere år i træk. Den samlede vesteuropæiske bestand er på knapt 100.000 fugle og efter ynglesæsonen hvor klyderne samles for at fælde ses der rasteforekomster af international betydning i det nordlige Ho Bugt og lige syd for Rømødæmningen. I Vadehavet samles hovedparten af de danske nordtyske og svenske klyder for at fælde og ved Rømødæmningen er der de seneste ti år talt over 7500 fugle mens der er talt knap 5000 fugle i Ho Bugt. Klyden overvintrer langs Vesteuropas kyster ved Middelhavet og langs kysten af Vestafrika.

Klyden lever af små krebsdyr, bløddyr, insektlarver og små fisk, hvor slikkrebs og børsteorm er de vigtigste fødeemner. Den søger føde på lavt vand, hvor næbbet køres fra side til side med fejende bevægelser, hvorpå vandet og det øverste lag af bunden filtreres for fødeemner.

Efter en totalfredning i 1922 steg bestanden fra 700-750 par til 3.650 par i 1970. Bestanden toppede med ca. 5000 par omkring 1990. I 2014 var antallet halveret, og der var 2.525 par klyder. Dette år var måske et særlig dårligt yngleår, men der er utvivlsomt væsentligt færre ynglende klyder i 2022 end for 30 år siden.