Sumpmejse

Sumpmejsen er en lille gråbrun mejse med en skinnende sort hætte og en sort hagesmæk. Et af artens gamle navne er gråmejse, som refererede til den grå underside. Et andet gammelt artsnavn er hampmejse. Sumpmejsen er på størrelse med blåmejsen og fyrremejsen. Den kan forveksles med fyrremejsen, men har mindre hagesmæk end denne. Dens kald er også markant anderledes, nemlig et eksplosivt pitschu , et gentaget tchiu-tchiu-tchiu og et hurtigt psitche-che-che . Sangen er et monotont gentaget tjit-tjit-tjit-tjit

Sumpmejsen har to isolerede bestande en europæisk og en østasiatisk. I Europa finder man den i det sydlige Skandinavien Vest- Mellem- og Østeuropa samt videre østpå til det vestlige Rusland og det nordlige Tyrkiet. I Danmark er sumpmejsen en almindelig fugl som især er knyttet til ældre løvskov med rig underskov. Således er der områder i Vestjylland hvor arten ikke forekommer. Den findes heller ikke på Bornholm hvad der har at gøre med dens ringe mobilitet. Sumpmejsen har en forkærlighed for de mere fugtige dele af skovene f.eks. er den almindelig i ellesumpe. Sumpmejsen kan også finde på at yngle i store gamle villahaver. Sumpmejsen er udpræget standfugl og ikke engang ungfuglene bevæger sig langt fra deres klækningssted - kun op til én kilometer!

Sumpmejsen lever af insekter og edderkopper om sommeren og frø på de øvrige årstider. I modsætning til de andre mejser fra løvskoven hamstrer sumpmejsen i stor stil, især bog og agern. De gemmes i hulrum i træernes bark. Sumpmejsen har en veludviklet hukommelse, og den finder således de fleste af maddepoterne igen.

Bestanden af sumpmejse er blevet reduceret fra 1980 til midten af 00'ern, hvor bestanden blev næsten halveret op gennem 80'erne og 90'erne. Kolde vintre og fødetilgængeliged har formodentlig været de primære bestandsregulerende faktorer. I årene efter århundredskiftet med milde vintre er bestanden atter begyndt at vokse. Den danske ynglebestand skønnes at være på ca. 30.000 ynglepar. Den europæiske bestand er som helhed ganske stabil.