Toppet Lappedykker

Toppet lappedykker er den største af de danske lappedykkere. Den kendes fra ænder på at være slankere, have længere hals og ligge lavere i vandet. Hovedet er karakteristisk med en sort isse, der forlænges bagud i to mørke fjertoppe, der ligner ører, og en rødbrun halskrave i yngledragten. Halsen er hvid, og i flugten ser fuglen meget lys ud.

Toppet lappedykker forekommer i store dele af Europa dog ikke i det nordlige Skandinavien. I Sydeuropa forekommer den mere spredt. Den findes også i det vestlige og centrale Asien samt Australien og New Zealand samt lokalt og fåtalligt i Afrika. I Danmark er den almindelig hvor der er større søer specielt i de østlige dele af landet. I Vendsyssel og indre dele af Vestjylland er der relativt få ynglefund og på Bornholm yngler den ikke. De fleste toppede lappedykkere yngler i større søer og inddæmmede fjorde. Hvis der er tilstrækkeligt med åbent vand med gode fiskemuligheder kan den yngle i kolonier. De tætteste bestande ses i Vejlerne Søhøjlandet og det nordøstlige Sjælland. Toppet lappedykker trives særlig godt i søer med store bestande af småfisk. I fældningstiden juli-september samler lappedykkerne sig i stort tal i fiskerige søer og fjorde for at fælde svingfjerene med de største antal de seneste ti år fra Tissø Smålandshavet Mossø Karrebæk Dybsø Avnø og Arreskov Sø. I denne periode er fuglene ude af stand til at flyve. De fleste toppede lappedykkere trækker bort om vinteren for eksempel til IJsselmeer i Holland eller områder langs Kanalkysterne. Nogle trækker så langt væk som til Sortehavet. Dog bliver fuglene i milde vintre her i landet og kan ses i et betydeligt antal på søer i indlandet især i Nordsjælland og Tissø ligesom de kan træffes ved kysterne.

Toppet lappedykker lever helt overvejende af småfisk, og ungerne fodres med helt små fisk.

I løbet af det 20. århundrede er bestanden af toppet lappedykker vokset på grund af fredning og en lang periode med stigende antal søer med mange småfisk. Når søer belastes med næringsholdigt spilde- og drænvand, stiger antallet af småfisk. Det har den toppede lappedykker nydt godt af mange steder. Bestanden stabiliserede sig i 1970'erne og 1980'erne. Siden er bestanden atter gået noget ned. Bestanden har langsigtet været i tilbagegang, men er vurderet som stabil de seneste ti år.