Strandhjejle

Strandhjejlen minder umiddelbart en del om den mere almindelige hjejle, men strandhjejlen er lidt større og har et kraftigere næb. I sommerdragt er den let genkendelig med sin sorte underside og sort og hvid-spættede overside. På afstand giver den spættede overside fuglen et sølvgråt præg. I vinterdragt er fuglen overvejende lys, men stadig med sorte ’armhuler’, hvilket adskiller den fra hjejlen. Yderligere har strandhjejlen, i modsætning til hjejlen, aldrig et gyldent islæt i fjerdragten.

Strandhjejlen yngler i et smalt højarktisk bælte fra det nordlige Rusland tværs over Sibirien og gennem Alaska til det nordlige Canada. I Europa yngler arten således kun i den europæiske del af Rusland hvis bestand er marginal i forhold til den globale bestand. I Danmark er strandhjejlen en ret almindelig trækgæst og en fåtallig vinter- og sommergæst langs vores kyster. Den ses ofte på sandende vadeflader hvor den optræder enkeltvis eller i små flokke. Større antal strandhjejler ses kun få steder i landet særligt i Vadehavet hvor der gerne opholder sig 2.000 – 2.500 fugle i træktiden om efteråret hovedsagelig fra august til november og 2.500 – 4.000 under forårstrækkets kulmination i maj. Et særlig markant forårstræk kan opleves sidst i maj ved Hyllekrog på Sydlolland hvor mere end 5.000 østtrækkende strandhjejler er talt som maksimum i løbet af et forår.

Strandhjejlen lever af insekter, muslinger og snegle. Fuglene kan være meget territoriale på vadefladerne på deres overvintringslokaliteter. Ringmærkningsundersøgelser har vist, at nogle fugle vender tilbage til det samme vinterterritorium år efter år.

De fugle, der ses i Danmark, stammer fra den talrige sibiriske bestand, som overvintrer i Vesteuropa, Middelhavsområdet og Vestafrika, og som er på omkring 200.000 individer. Denne bestand har været i fremgang i mange år, men stagnerer nu eller er i svag tilbagegang.