Hjejlen fouragerer ofte om natten ved fuldmåne — der er nok lys til at se byttet, og rovfuglene er færre. Dens vemodige fløjt er gået ind i den danske poesi fra hedens storhedstid.
Hjejlen er en vadefugl, som i yngledragt er meget karakteristisk med sin sorte underside og sit sorte ansigt. Disse sorte områder af fjerdragten flankeres af en bræmme af hvide fjer, hvilket giver fuglen en kontrastrig fremtoning. Oversiden er spraglet i gyldenbrune farver. Hjejlen kan minde om strandhjejlen, men denne er større, har kraftigere næb og har sort- og hvidspættet overside.
Hjejlen forekommer i et smalt bælte fra det østligste Grønland over det nordlige Europa og østpå til det nordvestlige Sibirien. I Europa forekommer hjejlen på Island De Britiske Øer i Fennoskandinavien samt i de baltiske lande. Hjejlen ynglede tidligere i Danmark især i åbne og tørre hedeområder helt uden trævækst hvor lyngen var kort og ret sparsom. Der er dog også enkelte ynglefund fra tørre områder på strandenge. Hjejlen forekommer i et smalt bælte fra Østgrønland over det nordlige Europa og østpå til det nordvestlige Sibirien. I Europa forekommer hjejlen på Island De Britiske Øer i Fennoskandinavien samt i de baltiske lande og Rusland. Hjejlen ynglede tidligere i Danmark især i åbne og tørre hedeområder helt uden trævækst hvor lyngen var kort og ret sparsom. Der er dog også enkelte ynglefund fra tørre områder på strandenge. Hjejlen er stadig en meget almindelig trækfugl i Danmark. Man kan ofte finde store flokke af hjejler på græs- og pløjemarker hvor de tit er i selskab med viber. I forbindelse med forårstrækket raster en markant procentdel af Europas bestand i den vestlige del af Jylland mens de mange fugle er mere ligeligt fordelt om efteråret. Ved en landsdækkende optælling i efteråret 2014 blev der talt næsten 300.000 rastende hjejler og alene 32.000 i Vejlerne i Nordjylland. Danmark har således et stort internationalt ansvar for hjejlen og siden 1970’erne er der sket en fordobling i antallet af rastende fugle om efteråret. En medvirkende årsag er en jagtfredning i 1983 og oprettelse af et netværk af reservater. Hjejlen overvintrer langs Vest- og Sydeuropas kyster samt i Middelhavsområdet og i milde vintre kan nogle tusinde fugle godt overvintre her i landet.
Hjejlen lever af insekter, orme, snegle og bær. Ligesom viben fouragerer hjejlen også om natten i forbindelse med fuldmåne. Her er de mere sikre mod rovfugle, og der er tilstrækkeligt lys, til at de kan se byttet.
I 1800-tallet, da heden var en vidt udbredt naturtype i Danmark, var hjejlen en ret almindelig ynglefugl. Hjejlens vemodige fløjt er et almindeligt indslag i poesien fra den tid. Siden er det gået stærkt tilbage for arten i takt med opdyrkningen og tilgroningen af heden. I 1960'erne blev bestanden vurderet til omkring 20 par, og i dag er hjejlen ophørt med at yngle herhjemme. Der forekommer dog med års mellemrum enkelte oversomrende hjejler på udbredte strandengsområder, og enkelte af disse gør muligvis et yngleforsøg. En lignende udvikling har fundet sted i andre lande med lavlandsbestande, som f.eks. Tyskland, Belgien og Polen, og hjejlen yngler heller ikke længere i det sydlige Sverige.