Sort Ibis

Sort ibis er en ensfarvet, mørkebrun fugl med et langt, mørkt og nedadbøjet næb og lange ben. Selvom fjerdragten synes kedeligt brun på afstand, afslører det rigtige lys afsløre et væld af grønne, bronzegyldne og violette nuancer. Sort ibis er en mellemstor ibis omtrent på størrelse med gråand, omend meget højere pga. de lange ben. Arten ses ofte fouragerende på våde enge, hvor den i hurtige gentagelser stikker næbbet dybt i blød jord i jagten på føde. I flugten holdes hals og ben strakt. Sort ibis yngler i kolonier i træer, ofte sammen med andre ibisser (bl.a. skestork) og hejrer. I Danmark yngler arten ikke, men er en tilfældig gæst som observeres med jævne mellemrum. Artens udbredelse ekspanderer mod nord, og det forventes derfor, at arten bliver mere almindelig i Danmark.

Sort ibis har en meget stor udbredelse og er den mest udbredte af alle ibisarter. Den yngler bl.a. i store dele af Afrika i det Caribiske Hav på USA’s østkyst i Australien i Syd- og Østeuropa og i Sydøstasien. Derudover er der overvintrende bestande i Irak på det Indiske subkontinent og i Sydøstasien. Nordlige bestande trækker sydpå om vinteren og europæiske bestande overvintrer i Afrika på den Arabiske Halvø samt i Pakistan og Indien. De caribiske afrikanske australske og sydøstasiatiske bestande er standfugle men arten er generelt meget nomadisk og flytter sig ofte for at finde optimale steder at søge føde. Sort ibis er knyttet til lavvandede vådområder og disse kan både være kystnære brakvandshabitater og ferske indlandshabitater. Dog foretrækkes bevoksede marskområder der dannes i forbindelse med søer floder enge moser og overrislede landbrugsarealer. Bestanden i det sydlige Spanien er ekspanderende og flere af disse individer overvintrer på de Britiske Øer ligesom arten træffes stadig i Danmark. Det forventes at bestandene i Europa vil udvide yngleudbredelsen mod nord. I 2016 gjorde et par yngleforsøg i Sneum Digesø ved Vadehavet men parret havde ikke ynglesucces.

Sort ibis er opportunist og spiser, hvad den kan få fat i. Næbbet er dog specialiseret til smådyr, der ligger godt gemt i våd og blød jord. Her finder den både voksne insekter og larver, snegle, muslinger og krebsdyr, men også i mindre grad fisk, padder og krybdyr.

Sort ibis er generelt i tilbagegang, men pga. den store udbredelse bliver den ikke betragtet som truet. I Europa har arten de sidste 100 år været i tilbagegang, hvilket skyldes at vådområder, der er vigtige spisekamre for arten, drænes og opdyrkes i stor stil. Udviklingen ser dog ud til at vende, og bestandene i EU er nu voksende. Man betragter derfor ikke længere sort ibis som udryddelsestruet i EU.