Snespurv

Snespurven er en anelse større end gråspurven. Herhjemme optræder den i træktiden og som en ret almindelig vintergæst, sædvanligvis i mindre flokke. Når den sidder på jorden, kendes hannen på den hvide bug og det generelt lyse indtryk. Hunnen er mere gulbrun. I flugten ses et bredt hvidt vingefelt hos hannen og et smalt hvidt vingebånd hos hunnen. Begge køn har hvide halefjer langs kanterne. I sommerdragten er hannen kridhvid med sort ryg og sorte vingespidser.

Snespurven yngler langs alle de arktiske kyster og er den spurvefugl der yngler længst mod nord. Der er en stor ynglebestand i Grønland men også i det nordlige Skandinavien f.eks. Norge og Island. Snespurven yngler sædvanligvis i klippeterræn ofte tæt på isen. Den kan også yngle på klippeøer med store havfuglekolonier. I Europa overvintrer den bl.a. i Skotland det sydlige Skandinavien Holland Tyskland og dele af Centraleuropa f.eks. de ungarske stepper. De nordøstgrønlandske fugle overvintrer på de sydrussiske stepper sammen med de sibiriske ynglefugle mens den vestgrønlandske bestand overvintrer i Canada og det nordlige USA. Herhjemme træffes den især i Nord- og Vestjylland. Den er mest almindelig på strandenge og strandbredder men kan også optræde på stubmarker inde i landet.

I yngleperioden lever snespurven af frø og insekter. Ungerne fodres udelukkende med insekter. Om vinteren tager den næsten udelukkende frø og andre plantedele, som den samler på jorden.

Snespurven optræder herhjemme kun som træk- og vintergæst. Det drejer sig om fugle, der yngler i Østgrønland og det nordlige Skandinavien. Antallet svinger fra år til år, men der er ikke registreret en tendens i ændring af antal over årene, heller ikke på ynglestederne. Der registreres flere fugle som vintergæster end på trækket. Snespurven optræder som regel i flok, sjældent i flokke på flere hundrede individer.