Krognæb

Denne særprægede fugl kaldes også nordens papegøje, idet arten klatrer rundt i træerne næsten som en papegøje og desuden har et meget kraftigt næb. Krognæbbet er en kraftigt bygget, stærestor finke med en ret lang hale. Hannen har en lys karminrød farve, og hunnen er klædt i mere diskrete lyse, gulgrønne farver. Begge køn har en karakteristisk blygrå bug. Krognæb er ofte ganske tillidsfulde, ja nærmest naive, og man kan opleve den særprægede fugl på ganske tæt hold, mens den sidder og fouragerer på bær eller hopper gumpetungt rundt på jorden.

Krognæbbet er udbredt i et ret bredt bælte i de allernordligste egne hele vejen rundt om jorden primært i tajgazonen. I det meste af udbredelsesområdet er det primært en standfugl som kun lejlighedsvis trækker længere end nogle få hundrede kilometer væk fra yngleområderne. I Europa yngler krognæbbet i et bælte fra det nordlige Finland ned gennem den centrale del af den skandinaviske halvø næsten ned til Oslo. Selvom arten altså yngler ganske tæt på Danmark er den en meget sjælden og uregelmæssig gæst herhjemme. Selv skandinaviske fugle der yngler nord for polarcirklen trækker normalt højst 100 km mod syd forudsat der er tilstrækkeligt med føde. Invasioner af arten er et velkendt om end sjældent fænomen. Hvis fødegrundlaget svigter i Fennoskandinavien kan invasionerne nå helt til Danmark men dog sjældent med flere end nogle få eksemplarer. Den største forekomst i nyere tid var i vinteren 2019-20 hvor mange fugleinteresserede fik lejlighed til at stifte bekendtskab med den sjældne gæst flere steder i landet hovedsagelig i Nordjylland og Nordsjælland. Under den forrige større invasion i 2004-05 holdt et meget tillidsfuldt individ en uges tid til i Utterslev Mose hvor det blev nydt af mange og omtalt i alle tænkelige medier. Det overlevede nærgående cykler og sultne katte inden det til sidst endte sine dage ved at flyve ind i en rude. Fuglen indgår nu i skindsamlingerne på Zoologisk Museum i København.

Krognæbbets føde består primært af skud, knopper, bær (især rønnebær) og frø – særligt af grantræer. I yngletiden krydres menuen desuden med forskellige smådyr.

Bestanden i Fennoskandinavien er på ca. 50.000 par og er tilsyneladende stabil.