Husskaden er kaldt "Nordens paradisfugl" pga. metalglansen på vingerne og den lange hale. Selvom den jævnligt plyndrer fuglereder, har undersøgelser vist, at det ikke har varig effekt — solsorten lægger blot flere æg i områder, hvor husskaden rumsterer.
Husskaden er en meget almindelig og let kendelig dansk ynglefugl. Den er blevet kaldt Nordens paradisfugl pga. den sort-hvide fjerdragt med metalglans på vingerne og på den meget lange hale. Dens iørefaldende kald består af et skrattende sjak-sjak-sjak .
Husskaden er vidt udbredt i Europa men forekommer dog ikke på Island Færøerne øerne i Middelhavet samt i de højeste bjergområder i det nordlige Skandinavien og Alperne. Desuden findes arten østpå i store områder af Asien og i et stort område i det vestligste Nordamerika. I Danmark er husskaden også en meget udbredt ynglefugl men med en bestandstæthed der er lavest i den sydlige del af landet særligt på Lolland-Falster. Den største tæthed finder man i byerne specielt i hovedstadsområdet. Skadeparret er sammen om at bygge reden og holder normalt sammen hele året. Hvis en af skaderne fra et godt territorium forsvinder i yngletiden er det ikke ualmindeligt at en større gruppe skader i et område samles herunder også allerede parrede fugle. Skaderne i et sådant skadegilde konkurrerer om den ledige plads ved at jage hinanden mens de vipper med halen og afgiver hæse kaldelyde. Husskaden er udpræget standfugl men enkelte fugle ses dog årligt på træk eller på trækforsøg ved trækstederne. Uden for yngletiden ses skaderne ofte i par eller i smågrupper. Om natten derimod samles skaderne gerne til store kollektive overnatninger i tætte krat. I københavnsområdet kan således ses et par hundrede fugle på de bedste af disse sovepladser. Rekorden er 390 individer til overnatning ved Ishøj Sø i 2022.
Husskaden er noget nær altædende. Den er berygtet for at tømme fuglereder for æg og unger, og mange har tillagt fuglen en meget negativ effekt på mængden af ynglende småfugle i haverne. Undersøgelser har imidlertid afkræftet denne opfattelse, og det har vist sig, at skadens plyndringer ikke har nogen langsigtet effekt på de arter, det går ud over. Forklaringen er til dels, at disse arter lægger flere æg i områder, hvor husskaden efterstræber dem. Solsorten, som er blandt de mest ramte, er for eksempel en af Danmarks almindeligste fugle, og den forekommer netop primært i haver.
Den danske bestand af husskade har været langsomt stigende fra midten af 1970'erne til trods for, at arten er gået tilbage i landbrugsområderne i takt med, at der er blevet færre kvægbrug. I København, hvor man finder den største tæthed af husskader, er bestanden i 2022 markant forøget siden 1970'erne. Husskadens tilpasning til bymiljøet, hvor fødemulighederne er gode, og hvor der forekommer mindre bekæmpelse, er væsentlige grunde til artens fremgang. Punkttællingerne viser imidlertid, at tendensen for udviklingen i både yngle- og vinterbestanden har været negativ i perioden 2006-2021.