Hvidbrynet Løvsanger

Hvidbrynet løvsanger ligner vores almindelige ynglefugle løvsanger og gransanger, som den i øvrigt er nært beslægtet med. Den er noget mindre end disse, men er til gengæld en smule større end fuglekongesangeren, som den også ligner meget, og som er en af de mindste fuglearter, der forekommer i Danmark. Hvidbrynet løvsanger kan, ligesom fuglekongesangeren, kendes fra løvsangeren og gransangeren på de to gule vingebånd; fra fuglekongesangeren kan den kendes på, at den kun har en meget utydelig issestribe og mangler gul overgump. Både den hvidbrynede løvsanger og fuglekongesangeren er sjældne gæster fra Sibirien, men som i de senere år ses stadig oftere her hos os.

Den hvidbrynede løvsanger forekommer i et område fra det østlige Rusland og videre østpå gennem Sibirien og Centralasien til Stillehavet. Den yngler i stort tal i nåle- og birkeskov i tajgaen. Arten overvintrer i det sydøstlige Kina og hele Sydøstasien men hvert år finder der et vist såkaldt omvendt træk sted der bringer den helt til Nordafrika og Vesteuropa hvor den er registreret så nordvestligt som på Island. Langt de fleste fugle der er kommet på afveje går formentlig hurtigt til grunde men der er dog fundet overvintrende fugle i Vesteuropa. Herhjemme ses fuglen næsten udelukkende om efteråret oftest på trækstederne hvor den holder til i tæt buskads og i krat. De fleste fund gøres i Sydvestjylland især ved Blåvands Huk når den går i ringmærkernes net på fuglestationen. I 2008 blev der observeret 71 individer herhjemme. Ellers har det årlige gennemsnit i det første årti af det nye årtusinde ligget på ca. 30 individer.

Den hvidbrynede løvsanger lever af små insekter og edderkopper, men også frø indtages i mindre omfang. Arten er meget aktiv under fødesøgningen.

Den asiatiske bestand er stor og vidt udbredt, og arten anses ikke for at være truet. De senere års mere talrige fund i Vesteuropa kan skyldes større ornitologisk aktivitet og mere udbredt kendskab til eksotiske arter. Herhjemme blev den første gang registreret i 1964, og fra midten af 1970’erne har den optrådt regelmæssigt hvert år, efter årtusindskiftet i større antal.