Rødstjerten er en af de fugle, der synger tidligst om morgenen. Den hørte tidligere til smådroslerne, men DNA-undersøgelser har flyttet den til fluesnapperfamilien.
Den smukke rødstjert er en af vores mest farvestrålende småfugle. Den rustrøde underside, den sorte maske, den hvide pande og den koksgrå overside på hannen giver et meget karakteristisk helhedsindtryk. Hunnen er mere uanseligt beigefarvet, men med en markant rødlig hale. Rødstjerten er en af de fugle, der synger tidligst om morgenen. Sangen indledes med en høj tone; dernæst kommer en 5-6 dybere lyde, hiii-dy-dy-dy-dy , og endelig en kort kvidren. Rødstjerten hørte tidligere til underfamilien smådrosler, men er nu på grundlag af DNA-undersøgelser og adfærd flyttet til fluesnapperfamilien.
Rødstjertens udbredelsesområde omfatter Europa og Asien østpå til Centralasien samt afgrænsede områder i det nordvestlige Afrika. I Europa er arten vidt udbredt i de fleste lande men den findes ikke på Island og i Irland. I Danmark er rødstjerten udbredt i hele landet og findes især i gamle løvskove eller ældre villahaver hvor den yngler i huller. De højeste bestandstætheder findes i det østlige Jylland og på Sjælland. Rødstjerten yngler også gerne i fuglekasser. Rødstjerten er langdistancetrækker og overvintrer i Sahelzonen syd for Sahara samt omkring Nilen i Østafrika. I træktiden får vi besøg af store mængder trækfugle fra de skandinaviske bestande.
Rødstjertens føde består af insekter og edderkopper. Hannen fanger en del insekter på fluesnappermaner eller højt i træerne, hvorimod hunnen i højere grad fouragerer på jorden.
I Danmark er rødstjerten en ret ny ynglefugl, der første gang blev registreret ynglende i Vendsyssel i 1863. Den har siden bredt sig til hele landet, men optræder sparsomt i Vestjylland og på Lolland. Den europæiske bestand af rødstjert er som helhed gået tilbage i perioden 1970-1990. Denne udvikling ses ikke i Danmark, hvor arten har udvidet sit yngleområde mod nord og vest. Bestanden fluktuerer en del, men har overordnet set været stigende siden 2009 og ser i 2022 ud til at have stabiliseret sig på et højere niveau. Klimatiske forhold i vinterkvarteret formodes at spille en afgørende rolle for bestandsudviklingen.