Hver eneste fasankok i Danmark er som regel et resultat af menneskelig vildtpleje — der udsættes ca. en million fasaner om året, og lige så mange skydes igen.
Fasanhannen, kokken, er velkendt og let genkendelig med sin skinnende rødbrune fjerdragt og det røde ansigtsparti. Hunnen er betydeligt mere afdæmpet i brune farver, hvilket camouflerer hende under rugning og ungeopfostring, som hannen ikke deltager i.
Fasanen stammer oprindeligt fra Asien og er underopdelt i 31 geografiske underarter. Allerede i det første årtusind blev den indført til Centraleuropa. I Bulgarien og Grækenland levede en naturligt forekommende underart men den regnes for uddød som følge af krydsning med indførte underarter fra Asien. De første succesfulde udsætninger her i landet fandt sted i 1870'erne hvorefter arten hurtigt spredte sig og i dag findes over hele landet med de største tætheder i Østjylland og på Øerne. Særligt store tætheder findes i områder med stor udsætning i jagtøjemed og tilhørende fodring. Fasanen lever især i varieret landskab med dyrkede marker læhegn og småskove men det er dens tilpasningsdygtighed også til andre landskabstyper der har gjort den så udbredt. Den optræder dog sjældent i deciderede byområder. Kokkene etablerer om foråret territorier som de markerer ved afpatruljering og ivrig skogren. Hunnerne besøger så de forskellige territorier for at finde den mest attraktive han. Typisk er det kun nogle få af hannerne der formår at parre sig men disse er så til gengæld yderst succesfulde med mange hunner. Fasanen er standfugl og når ynglesæsonen er slut samles fuglene i kønsopdelte småflokke og tilbringer således vinteren i det samme område.
Fasanen er ikke særlig kræsen i sit fødevalg. Den lever overvejende af planteføde, men tager dog også smådyr som biller, græshopper, snegle, krybdyr og padder. Ungerne lever i den første tid af diverse småinsekter.
Bestanden herhjemme har været ret stabil fra midten af 1970'erne til midten af 1990'erne for derefter at falde markant siden midt i 1990’erne. Bestandsstørrelsen styres primært af vildtpleje og fodring, så hårde vintre ikke udøver den store bestandspåvirkning. Dette fremgår også af den ret stabile vinterpopulation. Jagtudbyttet har været kraftigt stigende, hvilket hænger sammen med den øgede pleje og en årlig udsætning af ca. 1 million fugle. Faldet i rævebestanden op gennem 1980'ernehar påvirket fasanen positivt.og der nedlægges nu ca. 700.000 fasaner om året.