Thorshanen optræder ofte i nærheden af hvaler og er set fouragere direkte på ryggen af dem og spise deres parasitter. Hvalfangere brugte derfor før i tiden thorshaner som hvallokalisator.
Thorshanen er en lille vadefugl, som er lidt større end odinshanen, og som denne hører til svømmesnepperne. De har svømmelapper på tæerne, der gør dem til gode svømmere, om sommeren på fjeld- og tundrasøer og om vinteren på åbent hav. I yngledragten har hunnen mørkerød underside, hvide kinder og sort isse, mens hannen er lysere og mindre kontrastrig. I den lyse vinterdragt kan thorshanen ligne en lille dværgmåge, når den ligger på vandet. I modsætning til odinshanen har den en ensfarvet, blågrå ryg. Ligesom hos odinshanen er det de mere iøjnefaldende hunner, der om foråret konkurrerer om hannerne, mens det er hannerne, der står for redebygning, rugning og opfostring af ungerne.
Thorshanen yngler i floddeltaer og ved søer på tundraen på Grønland Island og Svalbard over arktisk Rusland og Sibirien til Alaska og Canada. Thorshanen yngler generelt nordligere end odinshanen og den europæiske bestand er begrænset til øerne nord for kontinentet med flest ynglepar på Svalbard. De canadiske grønlandske og islandske thorshaner overvintrer til havs ud for Vestafrikas og Sydafrikas vestkyst mens Alaskas og Sibiriens thorshaner overvintrer ud for Chiles og Perus Stillehavskyst. Trækket foregår ofte langt fra land. I Danmark optræder thorshanen som en sjælden gæst. Det er i langt overvejende grad ungfugle der ses fra september til december. Foruden europæiske ynglefugle kan det formentlig dreje sig om canadiske fugle der er slået ud af kurs pga. kraftige vestenstorme. Langt de fleste observationer herhjemme gøres nemlig langs den jyske vestkyst når det stormer. Om foråret ses den ikke hvert år. I de senere årtier er der oftest set 1-6 fugle pr. år og flere af fuglene har været stationære i længere tid.
I yngleperioden lever thorshanen fortrinsvis af insekter og deres larver, suppleret af mindre krebsdyr, mens den i vintersæsonen især æder plankton og små fisk. Flokke af thorshaner optræder ofte i nærheden af hvaler, der bringer plankton op til overfladen. De er sågar set fouragere på ryggen af hvaler, hvor de æder deres parasitter. Hvalfangere har af samme grund tidligere anvendt thorshaner til lokalisering af hvaler.
Bestanden, der overvintrer i Atlanten udfor Afrikas kyst, antages at tælle i størrelsesordenen en million individer og at være i tilbagegang.