Skarv

Skarven er en meget karakteristisk fugl, som ses mange steder langs danske kyster og ved større søer. Fjerdragten er helt sort, men i yngledragt har de voksne fugle hvide ansigtstegninger og en hvid lårplet. Der forekommer to underarter i Danmark, nemlig mellemskarv, som yngler herhjemme, og storskarv, som er en almindelig gæst i danske farvande i vinterhalvåret. De to underarter er svære at skelne fra hinanden i felten, men storskarv er, som navnet antyder, større og mere robust.

Skarven forekommer i Europa Asien Afrika Oceanien samt Grønland og det nordøstligste Nordamerika. I Danmark yngler den ved fjorde lavvandede kyster og større søer. De største kolonier med hver 1400–2400 par (2021) findes i Stavns Fjord på Samsø Malurtholm ved Møn Maribo Søndersø og Klægbanken i Ringkøbing Fjord. Den samlede bestand ligger omkring 30.000 ynglepar fordelt på ca. 80 kolonier. Hertil kommer unge skarver som endnu ikke er yngledygtige. I de kolonier hvor rederne placeres i træer kan mængden af afføring (guano) være så stor at den dræber de træer som rederne er placeret i. Størstedelen af de danske skarver trækker til overvintring i Middelhavsområdet fra Portugal i vest til Sortehavet i øst. Enkelte fugle tager helt til Marokko eller Tunesien. De danske farvande besøges til gengæld af storskarver fra navnlig Norge uden for yngletiden. I de seneste års milde vintre har en stigende andel af de danske mellemskarver valgt at overvintre herhjemme. Tidligere opholdt skarverne sig kun langs kysterne om vinteren men nu optræder der også vinterskarver ved de større søer.

Skarvens føde består af fisk, som den behændigt jager under vandet. Fjerdragten er specielt tilpasset denne jagtform, idet skarvens fjerdragt tillader, at der trænger vand ind mellem fjerene. Det betyder, at skarven ikke skal kæmpe mod opdrift under jagten. Fordi fjerdragten ikke er vandskyende, må skarven til gengæld bruge tid på at lufttørre fjerdragten efter svømmeturen. Det sker ofte med udbredte vinger, siddende på en pæl eller lign. I mange områder har undersøgelser vist, at over 50 % af skarvens føde består af kommercielt uinteressante fiskearter såsom ising, ulk og ålekvabbe. Noget af skarvens rygte som konkurrent til fiskerne er dermed ufortjent.

Mellemskarven har været en del af den danske fauna i omkring 7000 år. Efter at være blevet udryddet i 1870'erne genindvandrede arten i 1938. På grund af kraftig beskydning frem til totalfredningen i 1980 blev bestanden holdt nede på trods af meget gunstige yngleforhold i Danmark. Efter fredningen steg bestanden kraftigt. I årene 1995 – 2005 var bestanden på sit højeste med omkring 40.000 par, men de senere har har tallet ligget omkring 30.000 par. I de seneste år har fugleinfluenza taget livet af en del skarver, ligesom Danmarks voksende bestand af havørne også er en trussel mod skarverne. Skarven er fredet, men der gives siden 1993 tilladelser til en såkaldt regulering af bestanden. Reguleringen finder sted ved fiskesøer, dambrug og andre steder, hvor man mener at skarverne skader erhvervsinteresser.