Agerhøne

Den relativt lille og plumpe agerhøne tilhører hønsefuglene og ses for det meste, når man i det åbne land kommer lidt for tæt på og får den til at flyve larmende op. Kønnene ligner hinanden, og fuglene er med deres brunstribede ryg godt camoufleret i græsbevoksningen. Brystet er gråt med et fint mønster, og hovedet er orangebrunt. Hannerne har et stort mørkebrunt skjold på bugen, mens hunnens bugplet er mindre eller helt mangler.

Agerhønen er naturligt udbredt i Vesteuropa og østover gennem Rusland til Mongoliet hvor den lever på de udstrakte stepper. Som følge af udsætning til jagt findes den i dag også i Nordamerika ligesom bestandene i Norge Sverige og i Danmark øst for Storebælt menes at stamme fra udsatte fugle. I Danmark er den vidt udbredt i det åbne land især på agerjord hvor driften ikke er for intensiv men også på heder og i moser. De største bestande findes i områder hvor der sker udsætning til jagt f.eks. ved godser på Midtsjælland og i Nordøstjylland. Agerhønen er som de fleste hønsefugle en udpræget standfugl og tilbringer vinteren i flokke på op til omkring 20 individer. Disse flokke opløses i det tidlige forår når hannerne begynder at etablere territorier og kalde på hunnerne. I starten af maj lægger hunnen helt op mod 24 æg dog med et gennemsnit på omkring 16. Efter hårde vintre med høj dødelighed kan der således ske en hurtig genopretning af bestanden hvis forholdene er til det.

Som voksen lever agerhønen hovedsagelig af ukrudt og ukrudtsfrø. På grund af øget ukrudtsbekæmpelse i landbruget i dag er korn dog blevet en meget vigtig fødekomponent. Om vinteren finder agerhønen især føden på marker med vintersæd eller græs. Kyllingerne lever de første par uger kun af insekter, men skifter efterhånden over til plantekost.

I Danmark er agerhønen er gået kraftigt tilbage fra midten af 1900-tallet, fra ca. 100.000 til omkring 15.000 par i 2019. Bestanden er i dag fortsat i tilbagegang og blev for få år siden skønnet at bestå af knap 5000 ynglepar, men er i dag måske endnu lavere. Også i Europa som helhed har der været en voldsom tilbagegang. Undersøgelser i England har vist, at bestandsnedgangen især skyldes øget dødelighed blandt kyllingerne, da sprøjtning med pesticider dræber de insekter, som er kyllingernes hovedfødekilde. Bekæmpelse af ukrudtsplanter, f.eks. i grøftekanter, påvirker også fødeunderlaget for de voksne fugle. Økologisk landbrugsdrift burde give agerhønen bedre vilkår, men bør suppleres med andre tiltag som sikring af flere udyrkede landskabsstriber langs markerne. Den danske bestand suppleres årligt af opdrættede og udsatte fugle til jagtformål. De officielle, indberettede tal var 8.000 udsatte fugle i 2018 og knap 6.000 fugle i 2019. Også jagtstatistikker vidner om artens tilbagegang: Frem til 1960 blev der årligt nedlagt 300.000 agerhøns, hvilket faldt til under 20.000 årligt omkring 2020.