Rosenstær

Rosenstæren, der er nært beslægtet med stæren, er på størrelse med denne. Den voksne rosenstærs rosafarvede ryg og underkrop, der står i kontrast til hoved, vinger og hale, der er sorte, har givet anledning til både dens danske og dens videnskabelige navn. Hovedet har en lilla metalglans, mens vingerne har et metalgrønt skær som hos stæren. Den påfaldende farvekombination i forbindelse med den sorte nakketop gør den meget vanskelig at forveksle med nogen anden fugl i vores verdensdel. Ungfuglene ligner unge stære, men de har et gulligt, kortere og mere krumt næb, ligesom der er en større kontrast mellem den lysere krop og de mørkere vinger.

Rosenstæren yngler i det østlige Europa og i Asien til øst for Balkhasjsøen. I Europa findes den spredt på Balkan i Ukraine Rusland Tyrkiet og i landene mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Den yngler på steder med græsarealer som stepper enge og marker. Den ruger i kolonier. Reden anbringes i stendynger og klippesprækker eller i huller i bygninger eller under tagskæg. De fleste rosenstære overvintrer i Indien. Rosenstæren optræder årligt herhjemme i et vekslende men meget begrænset antal både i træktiden og om sommeren fra slutningen af april til november. De fleste observationer gøres fra maj til september i Skagen og langs Vestkysten mens der er et mindre antal observationer fortrinsvis i Nord- og Østsjælland og i Storstrømsområdet. Rosenstære optræder ofte sammen med stære så det er en god idé at skanne stæreflokke for rosenstære især forår og sommer hvor rosenstærene er i den iøjnefaldende yngledragt.

I yngleperioden lever rosenstæren fortrinsvis af insekter og deres larver, specielt græshopper. Byttet tages på jordoverfladen eller i luften. Når ungerne er flyvefærdige, står druer og morbær i høj kurs, mens fuglene om efteråret og vinteren fortrinsvis æder frugter og frø.

Den europæiske bestand af rosenstær betragtes som stabil, selv om der har kan være tydelige fluktuationer i bestanden. Arten kan optræde nomadisk, så fuglene kan yngle forskellige steder fra år til år. Giftbekæmpelse af græshopper kan i dele af udbredelsesområdet medføre stor dødelighed blandt rosenstærene. I Danmark har der været et øget antal årlige iagttagelser i dette årtusinde, hvilket nok især skyldes øget opmærksomhed om arten. 2020 er med 34 fugle det år, hvor der er gjort flest iagttagelser.