Skovspurv

Skovspurven minder overfladisk om gråspurvehannen og forveksles ofte med denne, men skovspurven er lidt mindre og kan let kendes på den sorte plet på den hvide kind samt på den chokoladebrune kalot. De to køn kan ikke skelnes fra hinanden. Dens flugtkald er et hurtigt, nasalt tæk, tæk, tæk . Dens kvidren minder meget om gråspurvens.

Skovspurven er udbredt i størstedelen af Europa og Asien bortset fra de nordligste egne herunder det nordlige Skandinavien. I Danmark er skovspurven også vidt udbredt og artens udbredelse minder meget om gråspurvens dvs. at den er mest talrig i det østlige Danmark. Især på den jyske hedeslette er der ikke mange skovspurve. I modsætning til gråspurven forekommer skovspurven dog sjældent midt inde i de store byer bortset fra i parker. Ligesom gråspurven har skovspurven det såkaldte fællesspil hvor en hun ombejles af en række hanner. Magen forsøger at forsvare hunnen således at han ikke kommer til at opfostre andre hanners afkom. Skovspurven er mere mobil end gråspurven men den er stadig en udpræget standfugl. I vinterhalvåret samles skovspurvene i flokke gerne sammen med gråspurvene. De klumper sig mere sammen end gråspurvene når de søger hvile formentlig for at nedsætte varmetabet.

Skovspurven lever af frø, insekter samt edderkopper. Ungerne fodres hovedsagelig med insekter, mens skovspurven om vinteren fortrinsvis lever af frø. Den kommer gerne på foderbrættet.

Efter ca. en fordobling af bestanden i perioden 1976-1990 har bestandsvæksten været aftagende siden 2000’erne. Bestanden er meget stor på både nationalt og globalt plan og regnes derfor ikke som truet, selvom den globale bestand vurderes at være i tilbagegang