Størrelsen af hannens sorte hageplet er et statussymbol — hanner med en lille plet viger for hanner med en stor. Pletten vokser om sommeren og skifter samtidig næbbets farve fra gul til sort.
Hannen har grå isse, brunt øjenbrynsbånd og sort hageplet, der om sommeren breder sig ned ad brystet. Størrelsen af den sorte plet er et statussymbol, således at hanner med en mindre plet viger for hanner med en større plet. Om vinteren er næbbet gult, mens det om sommeren bliver sort. Hunnen er mere ensartet gråbrun hele året. Gråspurvens sang er nærmet en kvidren tjilp, tjilp , der typisk høres ved redestedet.
Gråspurven er udbredt i det meste af verden; bl.a. er den med stor succes blevet indført i Nord- og Sydamerika Australien og New Zealand i midten af 1800-tallet for at europæiske indvandrere kunne føle sig hjemme. Herhjemme yngler arten tæt på mennesker i næsten hele landet mest talrigt i København og Køge Bugt-området. Gråspurven har fulgt mennesket siden det blev agerdyrker og har udnyttet de fødemuligheder der er opstået i forbindelse med dyrkning og husdyrhold. Arten er en udpræget flokfugl der yngler i kolonier som regel i bygninger. Den kan dog også i sjældne tilfælde yngle i træer hvilket f.eks. forekom på Sejerø før husskaden indvandrede til øen. De enkelte par holder sammen livet igennem på samme sted. Hannen er mest aktiv med redebygningen mens både han og hun fodrer ungerne. I de sidste dage før ungerne forlader reden udvikler de individuelle kald så forældrene kan genkende dem under fodring efter reden er forladt. Om vinteren bliver gråspurven i nærheden af reden og optræder ofte i flokke hvor der er gode fødemuligheder.
Om sommeren lever gråspurven hovedsagelig af insekter, især ungfuglene. Resten af året lever den af frø og korn. Den søger noget af sin føde i form af husdyrfoder og optræder ofte på foderbrættet.
I løbet af 1970'erne blev gråspurvebestanden næsten halveret. Bestanden stabiliserede sig igen omkring 1996, men er atter gået tilbage fra 2016. Tilbagegangen skyldes formentlig nedgangen i husdyrhold på landet samt bedre isolering af husene, som har gjort det sværere for spurvene at søge føde i stalde og lader. Samtidig er mange redebygningsmuligheder under hustagene forsvundet.