Fiskeørn

Fiskeørnen er en fascinerende rovfugl, som ses ret almindeligt i Danmark om sommeren og i træktiden. Den har lange vinger og en karakteristisk fjerdragt med hvid underside og mørk overside og sort maske, som gennemskærer øjet. I kredsflugt kan den give associationer til en stor måge pga. de nedadbuede, ”hængende” vinger. Når den sidder, kan den minde om en grib i sin holdning. Fiskeørnen er noget større end en musvåge, men mindre end en havørn.

Fiskeørnen er en ret almindelig fugleart som forekommer på alle kontinenter på nær Antarktis. Den yngler primært på den nordlige halvkugle. De fleste europæiske fiskeørne overvintrer i Afrika syd for Sahara mens de nordamerikanske fiskeørne primært overvintrer i Sydamerika. I Europa er udbredelsen udpræget nordøstlig med de største bestande i Sverige Rusland og Finland. Derudover er der enkelte spredte yngleforekomster i det vestlige Middelhavsområde og en mindre bestand i Storbritannien. I hele Europa er der projekter med kunstigt opsatte reder da der mangler naturlige redemuligheder på grund af skovproduktionen som ikke giver fiskeørnene de rette betingelser. I Danmark er fiskeørnen en meget sjælden ynglefugl og her er der også flere steder opsat kunstige reder eller topkappet træer for at give fiskeørnene mulighed for at yngle. I sommerhalvåret - fra midten af juni til august - ses fiskeørne raste ved mange danske søer men langt de fleste yngler efter al sandsynlighed ikke her i landet og er sandsynligvis unge fugle som leder efter et territorium eller voksne fiskeørne hvis yngleforsøg er slået fejl. Fiskeørnen yngler i områder med fiskerige søer men kan bygge rede flere kilometer fra søerne. Reden placeres højt til vejrs i et stort træ - gerne en fladkronet fyr eller et andet træ med topknækket krone – således at parret har kontrol over nærområdet. Herudover må der ikke være højere træer i tæt nærhed og der skal gerne være udgåede træer som fiskeørnen benytter som æde- og udsigtsplads. Fiskeørn er følsom over for forstyrrelser og vælger derfor sit redetræ i uforstyrrede skovområder. I Danmark er fiskeørnene i konkurrence med havørn som dels stjæler byttet fra fiskeørnene dels kan overtage dens rede. I Sverige menes bestanden af fiskeørn flere steder at være vigende til fordel for havørn. I USA findes der ved østkysten bestande af fiskeørne som er usædvanligt tillidsfulde. Her yngler arten bl.a. på opsatte redeplatforme på pæle nær trafikerede veje og bebyggelse tilsyneladende uden at lade sig genere af mennesker. Et større antal skandinaviske fiskeørne trækker gennem landet forår (april-maj) og efterår (august-september). De koncentreres i særlig grad ved trækstederne Skagen Gilbjerg Hoved og Hellebæk om foråret og ved Stevns Stigsnæs Sydlangeland Gedser Odde og Hyllekrog om efteråret. Fiskeørne kan i trækperioderne også ses søge føde ved de fleste større danske søer fjorde og lavvandede kyster.

Fiskeørnen er specialist i at fange fisk. Den er i stand til,som en tårnfalk at ”muse” med baskende, højt løftede vinger over søfladen. Fiskeørnens teknik er som regel at stå stille i luften omkring 25 meter over vandoverfladen, udse sig en fisk med sit skarpe blik og derpå styrtdykke. I sidste øjeblik inden den rammer vandet, strækker den så fangerne ud for at gribe byttet. Fiskeørnen tager som regel fisk på 20-40 cm, men den kan godt tage større fisk, der vejer over et kilo. Herefter flyver den med fisken til et uforstyrret træ, hvor den sætter sig og æder. Uden for yngletiden kan den nøjes med at jage en halv times tid hver dag for at fange de få fisk, der skal til for at mætte den.

Fiskeørnen ynglede endnu i 1800-tallet flere steder rundt om i landet, men det sidste par forsvandt i begyndelsen af 1900-tallet i forbindelse med den omfattende rovfuglebekæmpelse. Siden begyndelsen af 1970’erne er der lejlighedsvis registreret yngleforsøg, men det er endnu ikke lykkedes for fiskeørnen at genetablere sin tidligere bestandsstørrelse i Danmark. Det er muligt, at den lave ynglebestand skyldes mangel på egnede redepladser samt forstyrrelser på ynglelokaliteter, men der findes dog stort set ingen undersøgelser af disse faktorers betydning for europæiske ynglefugle. Der er de senere år opsat flere kunstige reder og topkappet træer for at tilbyde fiskeørnen redemuligheder, men det har ikke øget bestanden afgørende.