Småspove

Småspoven, også kaldet lille regnspove, ligner med sin gråbrune fjerdragt, sin store størrelse og sit lange nedadbuede næb storspoven temmelig meget. Den er dog noget mindre og har kortere næb, ligesom den har en tydelig mørkebrun isse med lyse øjen- og midterstriber. Stemmen adskiller sig markant fra storspovens melankolske fløjt, idet kaldet består af en serie kraftige py-y-y-y lyde i ensartet tonehøjde.

Småspoven yngler i det nordlige Europa og i spredte bestande ind gennem Sibirien. Den er talrig på Island og er for nylig fundet ynglende ved Scoresby Sund i Østgrønland. Den yngler generelt nordligere end storspoven i Europa således i Norge Nordsverige og Finland samt Nordrusland. Den forekommer især i næringsfattige højmoser i nåle- og birkeskovzonen. Småspoven optræder herhjemme på langdistancetrækket fra det nordligste Europa til vinterkvarteret langs tidevandskysterne i tropisk Vestafrika. Efterårstrækket passerer i juli-august hvor man på overnatningspladserne langs især de vestjyske kyster i visse tilfælde kan se op til 1000 fugle. I dagtimerne går mange af dem spredt på de vestjyske heder hvor de tager revling og andre bær. I resten af landet ses de langs vore kyster hvor de søger føde på strandenge og vadeflader. Forårstrækket passerer tilsvarende i sidste halvdel af april og første halvdel af maj.

Småspovens diæt er meget varieret, og den svinger med årstiden. Under trækket udgør bær, specielt revling, en væsentlig del af føden i Danmark, mens det i vinterkvarteret i overvejende grad er vinkekrabber, som fanges på mudder- og sandflader langs tidevandskysterne. Det krumme næb er velegnet til at trække krabberne ud af deres gange i mudderet. Små krabber knuses, mens større krabber bankes åbne af gentagne slag med næbbet, før de indtages.

Den kontinentale nordeuropæiske ynglebestand af småspover er vurderet til at være på mellem 273.000 og 450.000 individer og stabil/fluktuerende. Herhjemme kan der raste op til omkring 1000 fugle om foråret og 3000 om efteråret.