Gul Vipstjert

Gul vipstjert er som de øvrige vipstjerter karakteriseret ved sin lange hale, der har givet artsgruppen navn. Der forekommer en del underarter af gul vipstjert, og de har et ret forskelligt udseende. Fælles for dem er hannernes kraftigt gule underside og olivengrønne ryg, mens hunnernes underside er lysere gul. Ungfuglenes underside er beigefarvet; kun undergumpen er lysegul. Hannernes hovedtegning er forskellig for de forskellige underarter. Hos den i Danmark hyppigst forekommende underart, almindelig gul vipstjert (M. f. flava) , er hovedet blågråt med tydelig hvid øjen- og skægstribe. Hannen af nordlig gul vipstjert (M. f. thunbergi) , der i Danmark er en ret almindelig trækgæst, mangler den hvide øjenstribe, og hovedet er mørkere end hos den almindelige gule vipstjert. Hannen af gulhovedet gul vipstjert (M. f. flavissima) , der optræder sporadisk i Vestjylland, har olivengrønt hoved med gul øjenstribe. Nabo-underarter adskiller sig mest markant fra hinanden. Det skyldes formentlig, at hunnerne foretrækker de hanner af egen underart, der har de tydeligste underartstræk, og at par af samme underart har større ynglesucces end blandede par.

Gul vipstjert yngler i størstedelen af Europa Rusland og Tyrkiet samt i det nordlige og centrale Asien og Alaska. I Danmark yngler den især på enge med lav græsvegetation hovedsagelig langs kysterne og ved fjorde med strandenge. Indlands kan den yngle i moser og under Atlas III (2014-17) blev det for alvor konstateret at arten nu er begyndt at yngle i dyrkede marker. Den forekommer dog i størst antal i Vejlerne og på Tipperne i Jylland. De danske ynglefugle tilhører stort set alle underarten almindelig gul vipstjert. I træktiden er nordlig gul vipstjert en ret almindelig gæst i Danmark. Den kan iagttages ved trækstederne eller rastende på enge eller større græsområder f.eks. golfbaner over hele landet. De forskellige europæiske underarter af gul vipstjert overvintrer i tropisk Afrika mens de østasiatiske underarter overvintrer i Indien og Sydøstasien. De forskellige underarter optræder med forskellig hyppighed i afgrænsede dele af overvintringsområdet.

Den gule vipstjerts føde består af insekter, som tages på jorden eller fanges i luften. Mindre flokke kan i morgen- og aftentimerne jage myg over vand, mens de i dagtimerne enkeltvis jager møgfluer ved kokasser. Den lange hale understøtter balancen, når fuglen fanger insekter i luften eller i løb på jorden.

Den gule vipstjert er gået meget tilbage som ynglefugl i de senere årtier. Det skyldes især, at dens foretrukne levested, afgræssede, fugtige områder, er aftaget enten ved dræning og opdyrkning eller ved tilgroning. Især er det gået ud over indlandslokaliteterne. Til gengæld er der opstået nye lokaliteter, som huser en større bestand, f.eks. Avedøre Holme, der er et opfyldt område med tæt industri, men med spredte, fugtige græsarealer og rørsumpe. Dette afspejles i en mindre bestandsfremgang siden 2005, og under Atlas III (2014-2017) har arten udvidet sit udbredelsesområde til et niveau som under Atlas I (1971-1974).