Sule

Sulen er den største regelmæssigt forekommende havfugl i de danske farvande. Det er en umiskendelig, langstrakt, cigarformet fugl med lange, smalle vinger. I sommerdragten er fuglen hvid med sorte vingespidser og et smukt okkergult hoved. Ungfuglene er brune og kan minde om store skråper, men det lange, spidse hoved med det dolkformede næb er et godt kendetegn, og desuden har sulen en helt anderledes flugt.

Sulen yngler kun i Nordatlanten hvor størstedelen yngler i store kolonier. De største bestande findes i Storbritannien Irland og Canada med mindre antal på Island og Færøerne samt i Norge og Frankrig. Den største koloni findes på den skotske klippeø Bass Rock ved Edinburgh hvor der frem til 2021 var over 75.000 par. I 2022 blev mange sulekolonier hårdt ramt af fugleinfluenza og bestanden blev kraftigt reduceret. I Danmark er sulen en almindelig trækgæst om efteråret i Nordsøen og Kattegat. Særligt langs Vestkysten fra Blåvands Huk til Skagen ses sulen almindeligt. Især ved kraftig pålandsvind kan man i efterårsmånederne se mange suler trække forbi og fouragere her. Dagsrekorden er på over 5.000 fugle. Desuden er arten en fåtallig forårstrækgæst og sommergæst. I Kattegat er sulen også almindeligt forekommende men længere sydpå er arten generelt fåtallig. Det samlede antal suler i danske farvande udgør op til 80.000 fugle som især kommer fra de skotske kolonier. De fleste suler overvintrer i Biscayen Den Engelske Kanal den vestlige del af Nordsøen og i et bredt bælte op til Shetlandsøerne. Ungfuglene søger i højere grad sydpå for at overvintre bl.a. til tropiske farvande nord for Ækvator.

Føden består primært af fisk, især sild og makrel, men krebsdyr og blæksprutter kan også udgøre en del af føden. Ofte styrtdykker sulen på imponerende vis efter fiskene, men det er også almindeligt at se den dykke fra overfladen. Fuglen kan dykke helt ned til omkring 22 meters dybde.

Sulens bestandsudvikling er blandt de bedst kendte for havfuglene. I starten af 1800-tallet var bestanden på omkring 170.000 par, men systematiske indsamlinger af de fede unger betød, at arten gik voldsomt tilbage op gennem 1800-tallet. I 1894 var der kun omkring 50.000 par tilbage. Denne udvikling resulterede heldigvis i en totalfredning af sulen, som siden har været i konstant fremgang indtil udbruddet af fugleinfluenza i 2022.