Den røde glente "hænger" i timevis over skoven, mens den markerer territorium — så elegant, at det engelske ord for legetøjsdragen, "kite", er opkaldt efter fuglen.
Med sin lange, kløftede hale, de lange kontrastrige vinger og den rustrøde farve er den røde glente en smuk og iøjnefaldende rovfugl. Den er ca. 25 % større end musvågen. Den røde glente er en fantastisk flyver, der under fødesøgningen flyver ret lavt over jorden, hvor den ofte stopper op i luften, vender rundt og daler ned mod jorden for at undersøge et muligt bytteemne. Når den markerer sit redeterritorium kan den "hænge" i timevis som en drage over skoven. Legetøjet er på engelsk da også netop navngivet efter fuglen: ”kite”.
Den røde glente har i modsætning til sin nære slægtning den sorte glente en begrænset geografisk udbredelse. Næsten hele artens yngleområde befinder sig inden for Europa. 80 % af den europæiske bestand er koncentreret i tre lande: Tyskland Frankrig og Spanien. I alle tre lande er glenten nu i tilbagegang. Klimaændringerne ser ud til at forskyde bestandens tyngdepunkt mod nord og nordvest. Mens der ses tilbagegang mod syd går bestanden frem i f.eks England Danmark Polen og Sverige. I Danmark yngler den røde glente fåtalligt men den har været i fremgang i de seneste år og findes især i Nord-og Østjylland på Fyn og i Vestsjælland. Den røde glente yngler i åbne landskaber med spredte skove gerne i nærheden af vandløb søer eller moser. Glenten overtager gerne andre større fugles reder i høje træer som f.eks. ravne- eller musvågereder. Reden pyntes gerne med f.eks. papirstumper farvet plastic reb o.lign. Reden placeres gerne i skovkanter og ofte i nærheden af bebyggelse. Den røde glente ses også som trækfugl i Danmark og antallet af trækkende glenter i Østdanmark er stigende i takt med at den sydsvenske bestand er vokset. Der er i løbet af en enkelt efterårssæson talt over 2000 indtrækkende svenske glenter ved Stevns. De danske og sydsvenske ynglefugle overvintrer primært i Spanien og Sydfrankrig sammen med størstedelen af den europæiske bestand. Vinterfodring i Sverige har dog medført at stadig flere sydsvenske glenter overvintrer tæt på yngleområdet. Der fodres ikke herhjemme men alligevel er antallet af overvintrende glenter stærkt stigende. Det er især de gamle fugle der bliver i Danmark. I januar 2022 taltes der f.eks 566 glenter i Danmark. Om vinteren samles glenterne til fælles overnatning gerne i mindre skove og de største ansamlinger af glenter tæller over 100 fugle.
Den røde glente har et bredt fødespektrum, men er især kendt som specialist i at finde og fortære ådsler. Derfor har fuglen en vigtig rolle som "naturens skraldemand". Men glenten er også i stand til selv at jage og dræbe sit bytte. Ungerne fodres således især med friskfangede padder, krybdyr, mus, rotter, hareunger, småfugle, kragefugle og måger. Glenten tager de byttedyr, der er mest talrige på ynglestedet.
For et par hundrede år siden var den røde glente en ganske almindelig rovfugl i Danmark, men pga. beskydning og giftudlægning blev arten udryddet i starten af 1900-tallet. Efter dansk helårsfredning i 1922 genindvandrede arten først i 1970'erne fra de voksende svenske og tyske bestande og har siden langsomt bredt sig. 2007 var et gennembrudsår med mindst 46 ynglepar, heraf 12 par på Sjælland, og ynglebestanden er fortsat i fremgang. Den sydsvenske bestand er vokset markant fra 20 par i 1960 og op til nu over 2000 ynglepar. På europæisk plan er den røde glente stadig truet, bl.a. som følge af direkte forfølgelse på overvintringspladserne i vinterkvarteret i Spanien, men internationalt pres har mindsket problemet på det seneste. Verdensbestanden af rød glente vurderes til ca 35.000 par.