Sort Glente

Den sorte glente er noget mindre end den røde glente, på størrelse med musvågen. I forhold til rød glente, som den umiddelbart minder meget om, har sort glente kortere, bredere vinger, som holdes plane i flugten, og en mindre kontrastrig, mørk fjerdragt, og halen er kun svagt kløftet. Der kan derfor også være en forvekslingsrisiko med de ensfarvet mørke unge rørhøge, men rørhøgen flyver i modsætning til glenten næsten altid med skråt løftede vinger.

Den sorte glente anses for at være den almindeligste rovfugleart i verden med en bestand på 4 1-5 6 mio. fugle. Den findes således ynglende i store dele af Europa Afrika Asien og Australien. Sort glente foretrækker halvåbne områder med spredte skove og bevoksninger gerne i nærheden af vand. I Mellemøsten og i Asien findes der store bestande i de store byer tæt på disses lossepladser. Om vinteren trækker de europæiske bestande til tropisk Afrika og vender tilbage mellem marts og maj. Det er især i forbindelse med returtrækket at nogle individer trækker for langt nordpå og dermed observeres i Danmark. Det sker hyppigst i perioder med lune sydlige og sydøstlige vinde i maj måned. Gode observationssteder er forårstrækstederne Skagen Rørvig Hellebæk og Gilbjerg Hoved hvor arten ses årligt.

Den sorte glente er i endnu højere grad end rød glente altædende og har fundet en næsten uudtømmelig fødekilde i menneskets affaldsbjerge. Derudover lever den af ådsler og tager gerne fisk. Den er en dristig jæger og kan jage andre rovfugle for at få dem til at slippe deres bytte, ligesom den kan røve fisk fra skarvers reder eller snuppe fisk fra fiskemarkeder.

Arten er stabil eller i fremgang i Europa, og bestanden er på 190.000-250.000 par. De nærmeste ynglebestande findes i Tyskland og Sverige, og man kan forvente, at den også indfinder sig som dansk ynglefugl på et tidspunkt. Igennem de seneste årtier er den blevet gradvis mere almindelig her i landet, og der ses nu 300-500 fugle om året, flest i april-maj og i september.