Biæderen jager insekter som en kæmpestor svale og spiser både bier, biller, sommerfugle og guldsmede. De fortrukne byttedyr kan flyve ved overraskende lave temperaturer, så fuglen kan finde føde selv i køligt dansk vejr.
Biæderen er en efter danske forhold usædvanligt farvestrålende fugl, og den er umiskendelig med sine klare blå, grønne, gule og brune farver. Den er en social fugl, som næsten altid træffes i større eller mindre flokke, og den har en ret iøjnefaldende levevis, idet den gerne sidder på eksponerede udsigtsposter, hvorfra den flyver ud efter insekter. Også biæderens stemme er karakteristisk og iørefaldende, i form af en vidtlydende, fløjtende rullen.
Biæderen er udbredt fra Den Iberiske Halvø og det nordvestligste Afrika østover til det sydlige Hviderusland og Kasakhstan. Udover i Middelhavslandene yngler biæderen spredt og lokalt i Midt- og Vesteuropa. I Danmark er biæderen en ny ynglefugl som senest har ynglet herhjemme næsten årligt siden 1998 da en flok slog sig ned på Røsnæs i Vestsjælland og ynglede her i nogle år. Arten har i perioden også ynglet andetsteds i Vestsjælland samt på Fyn og i Vest- og Nordjylland. I perioden 2011 til 2020 ynglede en lille koloni fast ved Rødekro i Sønderjylland med 3-6 par årligt. Biæderen findes i åbne og halvåbne landskaber med et rigt insektliv. Den yngler parvis eller i småkolonier i huller som den selv udgraver i grusgrave lerskrænter og lign. Biæderen er en trækfugl og udover ynglefuglene ses den en del steder i landet dog mest ved træksteder ved kysterne i maj-juni. Det meste af verdensbestanden trækker til overvintring i det østlige og sydlige Afrika. De vestlige bestande - heriblandt formodentlig også den danske - trækker dog til overvintring i og gennem Vestafrika. Datamærkning viser således at de tyske fugle overvintrer i Angola og DR Congo hvorimod østeuropæiske fugle trækker via Egypten og overvintrer i bl.a. Zimbabwe Botswana og Sydafrika.
Føden består af større flyvende insekter. Biæderen jager insekterne nærmest som en stor svale, vekslende mellem aktiv flugt og glideflugt. De seneste danske fødeundersøgelser viser, at bier, biller, sommerfugle og guldsmede udgør hovedføden. Både bier og guldsmede kan være aktive ved ret lave temperaturer, så biædere i Danmark også kan finde føde i køligere vejr.
I Danmark har biæderen siden det første ynglefund i 1948 og frem til slutningen af 1990’erne været en ekstremt sjælden og uregelmæssig ynglefugl. Fra 1998 og frem har arten ynglet næsten årligt, hvilket er sket som led i en stor ekspansion nord for Alperne, hvor f.eks. Tyskland nu huser over 5.000 par. Årsagen til, at arten ikke for alvor har fået fodfæste i Danmark, kendes ikke med sikkerhed, men man regner med, at den atlantiske vejrtype med gennemsnitligt lavere sommertemperaturer samt hyppige regnperioder spiller en væsentlig rolle. Det samme gælder nok den deraf følgende, lavere tilgængelighed af føde. Iagttagelser fra Sønderjylland indikerer således en lavere kuldstørrelse end i det centrale og sydlige Tyskland. Det vurderes dog generelt, at klimaændringer er årsag til biæderens ekspansion nord for Alperne de seneste 20-30 år, og det er derfor ikke usandsynligt, at arten efterhånden kan blive en mere fast og udbredt ynglefugl i Danmark.