Toppet Skallesluger

I sommerdragt er hannen af toppet skallesluger en ret særpræget fugl med sit metal-grønne hoved, de strittende nakkefjer og røde øjne. Resten af fjerdragten er ganske spraglet, og især det længdestribede, rustbrune bryst er karakteristisk i forhold til den nært beslægtede store skalleslugers hvidlige bryst. Hunnen er betydeligt vanskeligere at kende fra hunnen af stor skallesluger, men en mere udflydende grænse mellem det brune hoved og den grå hals, en mindre hvid hage og en kortere, mere strittende nakketop er karakterer, der adskiller de to.

Toppet skallesluger findes både i Europa Asien og Nordamerika. Arten forekommer især i de nordlige egne hvor den yngler både ved kysterne og langt fra havet ved søer og floder. I Europa forekommer arten mere specifikt i det nordvestlige Europa og i et bælte gennem det nordlige Rusland. Danmark ligger på artens sydgrænse i Europa. Herhjemme er arten ret almindelig langs de danske kyster og de større fjorde. Desuden yngler den enkelte steder på ferskvandslokaliteter bl.a. i Vejlerne. Da arten overvintrer i vandområder med mindre end 20 meters dybde er de lavvandede danske farvande et vigtigt overvintringsområde. De største koncentrationer ses i den vestlige Limfjord i fjorde og langs kyster af Østjylland omkring Fyn i Isefjord samt i farvandene omkring Sydsjælland Lolland og Falster. En ret stor del af den nordvesteuropæiske bestand overvintrer i Danmark herunder størstedelen af den danske ynglebestand. Antallet af overvintrende fugle er i 2008 2013 og 2016 estimeret til 22.000–54.700 fugle. Arten overvintrer desuden langs Vesteuropas kyster og i mindre omfang i Middelhavsområdet. De nordrussiske fugle overvintrer i det østlige Middelhav og i Sortehavet.

Som navnet antyder lever den toppede skallesluger mest af såkaldte skidtfisk, altså fisk der ikke er vigtige for erhvervs- eller sportsfiskeriet. Det er således fisk som skaller, hundestejler, kutlinger og ålekvabber. Desuden udgør mindre krebsdyr og plantemateriale en del af kosten.

Den danske ynglebestand er fluktuerende, men overordnet er bestanden halveret siden pr. 1990'erne. Arten er betydeligt mere talrig i vores skandinaviske nabolande. Den nordvest- og centraleuropæiske delbestand, som danske fugle tilhører, er opgjort til 100.000–160.000 fugle og er stabil eller i tilbagegang.