Sortandhanner samles uden for ynglesæsonen langt til havs — flokke ude over horisonten, der trækker forbi langs den danske kyst i lange perlerækker.
Sortanden er en næsten helt sort dykand. Hannerne har gult på næbbet, mens hunnerne er mere brune i dragten, men med en mørkere kalot. Arten minder meget om fløjlsanden, men mangler dennes hvide vingefelter. Sortand er en meget sky fugl, og den opholder sig som hovedregel langt til havs. Man kan næsten altid se flokke af sortænder flyve langt ude over havet, når man opholder sig ved kysten.
Sortanden yngler i et bælte fra Skandinaviens fjelde tværs over Finland og det nordlige Rusland og Sibirien til Alaska og Canada. I Europa yngler arten desuden på Island og fåtalligt i Skotland. Den yngler ved søer på tundra og fjeldhede. I Danmark er sortand en meget almindelig trækgæst og vintergæst men også om sommeren er der mange sortænder i de danske farvande både etårige fugle der endnu ikke er yngledygtige og voksne fugle som fælder deres svingfjer. Vigtige fældeområder er i Kattegat syd for Læsø men de ses også andre steder i visse år således mange i Tannis Bugt. De danske farvande udgør det absolut vigtigste overvintringsområde for den vesteuropæiske vinterbestand. Fuglene opholder sig primært i to områder: Kattegat og Nordsøen ud for Vadehavet. Ved den seneste landsdækkende tælling i 2016 blev midvinterbestanden estimeret til 184.000 – 371.000 fugle. Overvintringsområdet omfatter i øvrigt den sydlige Østersø den sydlige Nordsø og desuden i mindre omfang havområder vest for Portugal og Marokko.
Sortanden lever hovedsagelig af muslinger, især hvælvet trugmusling, og snegle. Desuden indgår krebsdyr og orme i mindre omfang i føden.
Den delbestand, som de danske fugle tilhører, er estimeret til 687.000 – 815.000 fugle og er i fremgang de senere år. I vores nabolande er yngletallene Sverige 6100 par (fremgang), Norge 635–1255 par (tilbagegang) og Finland 1000–2000 par (stabil). I Rusland skønnes bestanden til 100.000 – 120.000 par.