Knaranden ligner gråanden ved første øjekast, men afslører sig på et lille hvidt vingespejl, som ses i alle dragter — også fra siden, når fuglen ligger på vandet.
Knaranden er en af de ret fåtallige danske ænder; samtidig er den en af de mindst iøjnefaldende. Især hunnen kan minde meget om hun og ungfugl af gråand, men den er mindre og mere slank end disse. Et sikkert kendetegn er det lille hvide vingespejl, som er karakteristisk for arten i alle dragter. Vingespejlet ses tydeligt i flugten, men det kan også af og til ses tydeligt på fugle, der ligger på vandet. Hanner i pragtdragt kendes desuden på meleret, mørkegråt bryst og flanker samt sort gump og hale.
Knaranden yngler i et bredt bælte fra Europa til det centrale Mongoliet. Desuden er arten udbredt i et stort område i det vestlige Nordamerika. På nær Ukraine Hviderusland og Rusland er udbredelsen i Europa ret sporadisk og hovedsagelig koncentreret i Vest- Central- og Østeuropa. Knaranden yngler over det meste af Danmark men den største bestandstæthed findes omkring Det Sydfynske Øhav Langeland og Lolland. Da arten er en sjælden fugl nord for Danmark og bestandene i Østeuropa trækker syd om Danmark er knaranden en fåtallig trækgæst. De danske knarænder trækker til overvintring i Vest- og Sydeuropa.
Knaranden lever af vandplanter, frø og diverse smådyr.
Den første sikre yngleforekomst herhjemme er fra 1933 på Klægbanken i Ringkøbing Fjord. I den efterfølgende periode har bestanden fluktueret en del, men inden for især de sidste par årtier har bestanden været i markant fremgang, i takt med at udbredelsesområdet også er udvidet, især i den østlige del af landet. Stadig i 2018 ser bestanden ud til at være i fremgang.