Blåhals

Blåhalsen er en sky, lille spurvefugl, nært beslægtet med nattergalen. Den er på størrelse med en rødhals, men virker mere slank og langbenet end denne. Blåhalsen har foruden sin markante blå strube en tydelig lys øjenbrynsstribe og en hale med rustrøde felter ved basis og et mørkt endebånd. I Danmark forekommer to underarter af blåhals: sydlig blåhals (L. s. cyanecula), der yngler i Danmark og nordlig blåhals (L. s. svecica), som man ser på træk fra de skandinaviske fjelde. De to underarter kendes fra hinanden på strubeplettens farve på hannen; den er hvid hos den sydlige og rød hos den nordlige. Hunnerne er mere uanselige med brunlige farver. Kun nogle hunner har en svagt blå strube.

Den sydlige blåhals yngler spredt i Central- og Nordøsteuropa og desuden i kystområderne i den kontinentale del af Nordvesteuropa. Den overvintrer i det vestlige Middelhavsområdet samt på savanneområderne syd for Sahara. I Danmark yngler sydlig blåhals langs kanaler og drængrøfter i moser ved søer brede åer og i laguner med tagrør og indslag af pilebuske. Desuden kan den også findes i rapsmarker. Nordlig blåhals yngler i de skandinaviske fjeldbirkeskove og østpå gennem det nordlige Rusland. Den er en sjælden og sky trækgæst herhjemme som især registreres på de gode træksteder fx Christiansø og Skagen om foråret – flest ses i midten af maj. Trækket går til overvintringsområderne i det sydøstlige Asien.

Blåhalsen lever af insekter og frø.

Efter et fravær på omkring hundrede år dukkede sydlig blåhals igen op som dansk ynglefugl i 1992, men frem til omkring årtusindeskiftet kun med ganske få par. Derefter har bestanden været i stor fremgang; i 2003 var der formodentlig mindst 50 par, i 2012 314 par og ca. 700 par under Atlas III i 2017. Fra at yngle i marsken, i Varde Ådal samt bunden af Ho Bugt har sydlig blåhals bredt sig nord på gennem de vestjyske fjorde til Limfjorden, samt i de østjyske fjorde og ådale. Desuden yngler den nu fast på flere lokaliteter på Fyn og er under etablering i Vest- og Nordsjælland. Artens skjulte levevis betyder formodentlig, at en del par bliver overset, ikke mindst på egnede levesteder på Fyn og Sjælland, som ligger uden for det traditionelle yngleområde. Sydlig blåhals går ligeledes frem i det meste af Nordvesteuropa og er fx under indvandring i det sydvestlige Sverige. Nordlig blåhals bliver stedse mere sjælden set i Danmark og udviser markant tilbagegang. Frem til årtusindeskifte blev mere end 100 fugle set årligt, men observationerne er nu faldet til halvdelen. Ynglebestanden i Skandinavien er i tilbagegang, hvilket er i tråd med de færre observationer i Danmark.