Den "engelske" nattergal er faktisk sydlig nattergal — det er den, der synger i Shakespeares England, mens vores hjemlige nattergal har en østlig udbredelse i Europa. De to arter kan i grænseområder krydse sig, men kun blandet hannerne er frugtbare.
Sydlig nattergal ligner vores hjemlige nattergal til forveksling, men har en mere rustrød overgump og hale, ligesom struben og brystet er ensfarvet og ikke let plettet som nattergalens. Da begge arter er sky og lever en meget tilbagetrukket tilværelse, er det dog ekstra svært at bestemme den sydlige nattergal alene på udseendet. Også på den iørefaldende og berømte stemme er de to arter imidlertid ret svære at skelne fra hinanden. Sangen er hos begge arter meget varieret, men sydlig nattergal mangler nattergalens mere snerrende lyde. På engelsk hedder sydlig nattergal ”nightingale”, hvilket hænger sammen med, at det er sydlig nattergal, der optræder i England, mens vores hjemlige nattergal har en østlig udbredelse i Europa. I de grænseområder, hvor de to arter optræder sammen, f.eks. Tyskland og Polen, kan de i sjældne tilfælde danne blandingspar. Afkommet efter disse blandingspar er for hannernes vedkommende frugtbare, hvad der siger noget om, hvor tæt arterne er beslægtet. Hunnerne i afkommet er derimod ikke frugtbare.
Sydlig nattergal er udbredt i Vesteuropa dele af Centraleuropa Sydeuropa det nordvestlige Afrika og spredt i det vestlige Asien i et område der når lidt sydligere end nattergalens. Sydlig nattergal yngler ligesom nattergalen i fugtige områder som søer og moser men i modsætning til nattergalen lever den også på tørre lokaliteter som i løvskov parker og haver samt i åbne kulturlandskaber med hegn. Begge arter overvintrer i Afrika syd for Sahara. Den sydlige nattergal overvintrer i et bælte tværs gennem Afrika primært nord for Ækvator. Til trods for at sydlig nattergal yngler meget tæt på Danmarks sydgrænse optræder den kun yderst fåtalligt herhjemme på forlænget forårstræk. I 2003 og de næstfølgende år blev landets hidtil eneste sikre ynglefund gjort på det militære område Kær på Als. Ellers er der iagttaget maksimalt 10 -11 fugle om året herhjemme spredt over det meste af landet men med flest fund i den sydlige del. De fleste iagttagelser gøres i maj og juni.
I ynglesæsonen æder sydlig nattergal først og fremmest forskellige hvirvelløse dyr som biller, myrer og orme, som den fortrinsvis tager på jorden, men den kan også fange insekter i luften. I sensommeren supplerer den føden med bær. I vinterkvarteret lever den fortrinsvis af insekter.
Den store ynglebestand af sydlig nattergal i Europa er stabil. Arten ekspanderer i den østlige del af Slesvig-Holsten, så det er sandsynligt, at den snart vil optræde fast som ynglefugl i det sydlige Danmark.