Nattergal

Den sagnomspundne nattergal er kendt for sin flotte sang, men ikke mange kender dens udseende. For ikke nok med at nattergalen lever en meget diskret tilværelse gemt i vegetationen, den er også meget diskret farvet med en mørkebrun overside og en lyst brungrå underside. Den hører til fluesnapperne, ikke til sangerne. Nattergalen ankommer i anden halvdel af maj, altså forholdsvis sent på foråret, hvorfor hannen har relativt kort tid til at tiltrække en hun. Måske er det derfor, den synger om natten, hvor det kun er få andre arter, der synger, så den lettere kan trænge igennem og høres af hunnerne. Sangen består af høje, klare toner, et gentaget og metallisk tjåk tjåk tjåk og klaprende serier. Der forekommer variation i sangen.

Nattergalen er udbredt i det nordøstlige Europa og det vestlige Asien og Danmark udgør vestgrænsen for artens udbredelse. Den nært beslægtede sydlig nattergal der ligner den meget har i Europa en omvendt yngleudbredelse af nattergalen dvs. den forekommer i Syd- og Vesteuropa. I det smalle bælte hvor de to arter forekommer sammen bl.a. lige syd for den dansk-tyske grænse kan der forekomme hybrider mellem de to arter. I Danmark yngler nattergalen relativt almindeligt i store dele af landet men bestandstætheden falder generelt mod vest i Danmark og vest for den jyske højderyg er den sjælden. Nattergalen yngler i fugtige områder såsom tilgroede moser langs søer og vandløb og desuden sjældent i lukket løvskov. På grund af nattergalens diskrete farver og skjulte levevis er dens ynglebiologi dårligt kendt. Nattergalen er langdistancetrækker med vinterkvarter i tropisk Østafrika. For at have den største mængde føderessourcer til rådighed trækker nattergalen først til et område nord for ækvator og senere omkring årsskiftet trækker den videre til områder syd for ækvator hvor der pga. regntiden er masser af insekter. I træktiden besøges Danmark også af skandinaviske trækgæster men da Danmark som nævnt ligger på vestgrænsen for udbredelsen i Europa er der tale om et ret beskedent antal.

Nattergalens føde udgøres især af insekter og edderkopper, men den tager også bær.

Op gennem 1960'erne og 1970'erne gik bestanden af nattergal frem i Danmark, og i kølvandet på denne udvikling ekspanderede arten også vestover. Siden midten af 1980'erne har bestanden desværre vist en generelt faldende tendens og gør det stadig i dag. Den negative bestandsudvikling formodes bl.a. at kunne skyldes de stadig mere regnfulde somre som følge af klimaændringerne. På europæisk plan anses bestanden for at være stabil.