Hvidvinget Korsnæb

Hvidvinget korsnæb er den mindste af de tre korsnæb, der optræder herhjemme; den er en anelse mindre end lille korsnæb. Karakteristisk for alle tre korsnæb er, som navnet siger, at næbspidserne krydser hinanden. Næbbet på hvidvinget korsnæb er mere spinkelt end hos de to større arter, lille og stor korsnæb. Det bedste kendetegn er imidlertid de to meget synlige, hvide vingebånd, der får vingen til at ligne en bogfinkevinge. Et af fuglens kald kan minde om lyden fra en legetøjstrompet.

Hvidvinget korsnæb yngler i det nordlige Skandinavien og i et bælte fra det nordvestligste Rusland gennem nåleskovsbæltet i det nordlige Asien til Stillehavskysten og desuden i Alaska og Canada. Langt den overvejende del af den europæiske bestand yngler i Rusland mens yngleforekomsterne i Skandinavien er betydeligt mindre og svingende. Arten yngler i nåleskov da dens næb er specialiseret til at åbne lærke- og grankogler. I år med mange frø kan ynglesæsonen starte allerede i februar. Den er normalt standfugl men i år med ringe mængder af lærke- og granfrø eller efter en stor ungeproduktion kan den forlade sit traditionelle yngleområde og optræde invasionsagtigt i nabolandene. 1889 var et ekstraordinært invasionsår hvor arten optrådte i store dele af Europa. Hvidvinget korsnæb optræder fåtalligt herhjemme næsten hvert år men i meget svingende antal fra år til år i overensstemmelse med artens invasionsmønster. Den ses over hele landet og er iagttaget i alle årets måneder men det er yderst sjældent at se den i højsommeren. Den optræder gerne i flok med den langt mere almindelige lille korsnæb. I 2002 blev der observeret et rekordstort antal på 670 fugle. Denne rekord blev dog slået i 2011 hvor der på bare én dag - ovenikøbet om sommeren - nemlig den 1. august blev observeret 133 fugle i Skagen. Hvidvinget korsnæb var også talrig i Grib Skov i 2011 hvor den i årene frem til 2018 med sikkerhed ynglede med ganske få par. Herudover ynglede et enkelt par i Jylland i 2012.

Hvidvinget korsnæbs hovedføde er frø fra lærke- og grankogler, men derudover tager den også bær, f.eks. rønnebær, ligesom den i ynglesæsonen kan supplere føden med insekter og edderkopper.

Den samlede europæiske bestand af hvidvinget korsnæb var stabil i perioden fra 1970 til 2000 med årlige fluktuationer. Den finske bestand blev øget med 50 % i perioden fra 1998 til 2002.