Lille Korsnæb

Korsnæbbene har, som navnet siger, et karakteristisk, kraftigt næb, hvis spidser krydser hinanden. Næbbet er tilpasset at åbne nåletræskogler, så frøene bliver tilgængelige. Lille korsnæb, som er den almindeligste af korsnæbbene i Danmark, kan kendes fra stor korsnæb på et mindre hoved, en slankere hals og et tyndere og mere spidst næb, mens næbbet på stor korsnæb kan minde om et papegøjenæb. Lille korsnæb har specialiseret sig i at åbne grankogler, mens stor korsnæb med sit kraftigere næb særligt tager sig af fyrrekogler. Lille korsnæb åbner som regel grankoglerne på stedet, mens de relativt små kogler af bjergfyr ofte bides af og transporteres bort og åbnes på jorden. Hannerne har rødt hoved og bryst og rød ryg; hunnerne er tilsvarende gulgrønne.

Lille korsnæb er udbredt fra Europa og østpå gennem Rusland og et bælte midt gennem Asien til Stillehavskysten samt i dele af Nordamerika. I Europa forekommer den mest talrigt i Sverige og Finland men er spredt over store dele af Europa med store forskelle i antal fra år til år afhængigt af frøsætningen i kerneområderne. I Danmark er lille korsnæb mest talrig i Jylland specielt i de midtjyske hedeplantager. Også i Nordsjælland og på Bornholm hvor der er en del granskov eller blandskov med mange grantræer er den relativt hyppigt forekommende. Lille korsnæb er bemærkelsesværdig ved at den kan yngle hele året rundt da den er opportunist. Det vil sige at når fødemængden er til det så skrider den til yngel. Mest almindeligt er det dog i marts-april. Efter en vinter med stor ynglesucces kan føderessourcerne blive knappe allerede i foråret og det forekommer da at lille korsnæb i stort tal udvandrer fra de skandinaviske nåleskove. I disse år kan lille korsnæb optræde invasionsagtigt herhjemme om sommeren.

Lille korsnæb lever i overvejende grad af granfrø, men supplerer med frø fra mindre fyrrekogler. Hvis der er knaphed på nåletræsfrø, kan den tage frø af forskellige urter eller kerner fra bær og mindre æbler.

Lille korsnæb begyndte at yngle i Danmark i midten af 1800-tallet og tiltog i takt med, at de jyske nåletræsplantager på hederne og ved kysten voksede til. Antallet af ynglepar svinger meget fra år til år, da arten lever en nomadetilværelse afhængig af koglefrøsætningen. Det kan være forklaringen på, at den var mere udbredt i 1990’ernes atlasprojekt end i 1970’ernes, da der var flere invasioner i 1990’erne kombineret med gode frøår for rødgran. I perioden 2015-22 synes bestanden at være i tilbagegang iht. Punkttællingsprogrammet.