Topmejse

Topmejsen er en meget karakteristisk mejse med sin sort- og hvidspættede top og den sort-hvide hovedtegning. Fjerdragten er i øvrigt karakteriseret ved en mørkt gråbrun overside og en lysegrå underside.

Topmejsen yngler kun i Europa dog så langt østpå som til de nordlige Uralbjerge. I Europa er den udbredt i de fleste lande men den forekommer ikke på de nordligste breddegrader og i en stor del af det sydøstligste Europa. Den findes således ikke på Island i Irland eller Italien. I Danmark er topmejsen en almindelig ynglefugl i Jylland og på Fyn hvor den yngler i nåleskov gerne ældre fyrrebevoksninger. Eftersom større bælter og sunde udgør stærke spredningsbarrierer mangler topmejsen helt øst for Storebælt. I modsætning til andre mejser udhugger topmejsen selv sine redehuller. Det er hunnen som forestår denne opgave og det er ligeledes hunnen der står for udrugningen af det 4-6 æg store kuld. Kuldet er i øvrigt det mindste blandt mejserne. Topmejserne er standfugle som opholder sig inden for deres territorium året rundt.

Insekter, edderkopper og granfrø står på topmejsens menu. Disse fødeemner hamstres i stor udstrækning om efteråret, hvor føden er rigelig, og gemmes f.eks. i revner i barken rundt omkring på territoriets træer.

Tilplantningen af de danske heder og klitter med nåletræer resulterede i, at topmejsen indvandrede i Sønderjylland fra Nordtyskland i slutningen af 1800-tallet. Op gennem de første årtier af 1900-tallet spredte arten sig til det meste af Jylland og fra 1920'erne også til Fyn. Fra omring 1980 har bestanden været ret stabil ligesom den europæiske bestand generelt, dog med en mere markant tilbagegang i ynglebestanden siden midten af 00'erne.