Stor Kobbersneppe

Den store kobbersneppe er en stor vadefugl med lange, sorte ben og langt, lige næb. I yngledragten er hannen farvet stærkt orangerød på bryst, hoved og hals, mens hunnen er svagere farvet og helt kan mangle den orange tone. Hos ungfuglene og de voksne i vinterdragt er undersiden overvejende hvid og ryggen meleret i grålige og brunlige nuancer. I flugten ses i alle dragter karakteristiske sort-hvide tegninger på vinger og hale, og det adskiller den fra den lille kobbersneppe. Hannen af lille kobbersneppe i yngledragt er endnu mere farvestrålende kobberrød end den store kobbersneppe, mens hunnen af lille kobbersneppe er temmelig bleg. Den underart af stor kobbersneppe, der yngler i Island, L. l. islandica , optræder mere og mere regelmæssigt i Danmark på trækket, og enkelte overvintrer her også. Den islandske store kobbersneppe er mindre end den kontinentale og har væsentligt kortere ben. I yngledragten, som den bærer på forårstrækket i april-maj, er den kraftigere farvet end de danske ynglefugle, og hannen er næsten lige så kobberrød som hannen af lille kobbersneppe.

Den store kobbersneppe yngler vidt udbredt i de nordlige halvdele af Europa og Asien mens arten overvintrer i Vest- og Sydeuropa Nord- og Østafrika Sydasien samt i Australien. I Danmark yngler arten pletvis i hele landet med de største koncentrationer i Vadehavet langs den jyske vestkyst og i Vejlerne i Thy. I Østdanmark findes mindre bestande bl.a. på Saltholm ved Skælskør og på Nyord ved Møn. Den store kobbersneppe yngler i Danmark hovedsagelig på fugtige inddigede enge samt på strandenge der kun er svagt påvirkede af saltvand. Den findes udelukkende i områder der græsses af dyr især af kreaturer eller hvor græsset bliver slået. Her er arten sårbar overfor intensivering af udnyttelsen af engene i form af tidligere udbinding af de græssende dyr større græsningstryk og tidlig slåning af græs. Mere græsning i rugetiden medfører at flere reder med æg ødelægges under græsningen mens slåning af græs før ungerne kan flyve medfører at de fleste unger mister livet under slåningen. På ynglepladserne udviser arten en speciel sangflugt som kaldes tosseflugt hvor fuglen nærmest vipper fra side til side i luften mens den gentager et højt og klangfuldt vitt-duu . De danske store kobbersnepper forlader landet i juli-august. Deres overvintringsområde ligger i det sydlige Spanien og i Vestafrika syd for Sahara. De tidligste fugle vender tilbage midt i marts og på dette tidspunkt er enkelte fugle endnu i vinterdragt. De islandske store kobbersnepper overvintrer i Vesteuropa nord for de kontinentale fugle og de kan ses i Danmark i mindre antal på trækket i april-maj og august-november mens enkelte kan overvintre. Hvor de danske store kobbersnepper primært optræder og søger føde på lokaliteter med fersk- og brakvand optræder den islandske store kobbersneppe gerne ved kysten i saltvand.

Den store kobbersneppes føde består især af orme, insekter, krebsdyr, snegle og haletudser.

Da arten har særlige krav til sit ynglested, har den store kobbersneppe formodentlig aldrig været en vidt udbredt og talrig dansk ynglefugl. Bestanden steg indtil omkring 1980, og fra 1980 til starten af 1990’erne toppede den med ca. 900 ynglepar. Siden 1992 har antallet af ynglepar været i stadig og kraftig tilbagegang, og ynglebestanden er reduceret til omkring 325 par. Tilbagegangen skyldes en kombination af øget prædation af engfuglenes æg og unger og intensivering af den landbrugsmæssige udnyttelse af engene. Også i områder med stort set optimal forvaltning af enge med større antal ynglende store kobbersnepper som i Vejlerne, på Tipperne og i kogene på Mandø er bestanden gået tilbage de seneste år. En stor tilbagegang ses overalt i det kontinentale Europa. Den samlede bestand her er kun ca. en tredjedel af, hvad den var omkring 1990. I den samme periode har den islandske store kobbersneppe udvidet sin yngleudbredelse på Island og er også øget i antal.