Lille Kobbersneppe

Den lille kobbersneppe er en ret stor vadefugl med meget langt, svagt opadbøjede næb samt en lys kile på ryggen og tværstribet hale. I sommerdragt er hannen karakteristisk med sin teglrøde underside. Hunnen er grålig med stribet bryst, der kan have en svag orange toning. Ungfugle og fugle i vinterdragt er gråbrunlige. Den nært beslægtede store kobbersneppe har længere ben og karakteristiske sort-hvide vinge- og haletegninger.

Den lille kobbersneppe yngler på våd tundra i de lavarktiske egne af Europa Sibirien og det vestlige Alaska med langt den største bestand i Sibirien. De nordeuropæiske ynglefugle overvintrer hovedsagelig i Nordvesteuropa mens de sibiriske og dem fra Alaska trækker til tropiske kyster fra Vestafrika over Mellemøsten til Sydøstasien Australien og New Zealand. Sidstnævnte ynglefugle i Alaska slår alle rekorder i fugles nonstop-flyvning fra det sydlige Alaska til New Zealand en flyvetur på mere end 12.000 km som det tager 11 dage at tilbagelægge. Forårstrækket er samlet set endnu længere idet fuglene flyver via Kina hvor de gør ophold for at genopbygge kropsreserverne til resten af turen til Alaska. Den lille kobbersneppe er en almindelig trækfugl herhjemme som især ses ved lavvandede områder langs vore kyster. Særligt mange fugle ses i Vadehavet om foråret hvor antallet kan nå op på omkring 40-50.000 fugle under kulminationen i begyndelsen af maj men har været aftagende i mange år. Om efteråret er antallet af rastende små kobbersnepper mindre; der ses op til 15-20.000 fugle hovedsagelig i perioden fra midt i juli til september. Nogle ikke-ynglende fugle kan oversomre i Danmark – i Vadehavet ofte i størrelsesorden 1000 fugle. De sibiriske ynglefugle tilbagelægger to gange årligt de omkring 8.000 km mellem yngleområderne og Vestafrika men altså med et flere ugers ’pitstop’ i Vadehavet. Fugle herfra kan ses i stort tal passere Hyllekrog på Sydlolland i de sidste dage af maj hvor mere end 18.000 er talt som maksimum på et forår.

Den lille kobbersneppes føde består af havbørsteorme, muslinger, snegle, krebsdyr og insekter.

Ynglebestanden fra Nordeuropa tæller omkring 150.000 individer og er stabil eller i fremgang, mens den del af ynglestanden i det nordlige Sibirien, der trækker til Vestafrika, tæller en halv million og er i bekymrende stærk aftagen.