Stormmågen kendes fra sølvmågen på sit mildere ansigtsudtryk — runde hovedform og kortere, spinklere næb. Trods navnet er den helt almindelig i Danmark, ikke specielt stormramt.
Stormmågen er en af Danmarks mest almindelige måger. Den minder om en lille sølvmåge, men har et anderledes mildt ansigtsudtryk. Det skyldes især den mere runde hovedform og det kortere og mere spinkle næb. Benene er gulgrønne, dog mattere i vinterdragten.
Stormmågen forekommer almindeligt i de nordlige dele af Europa og Asien samt det vestlige Nordamerika. I Europa syd for Tyskland og Holland yngler stormmågen kun meget spredt og sporadisk. I Danmark findes stormmågen over det meste af landet især langs kyster og fjorde. Her yngler den mest på små øer og holme. De senere år har stormmåger også ynglet i byer især på tage af især industribygninger. Ynglebestanden er vurderet til 13.000 par. Efter yngletiden samles stormmåger på steder med rigelige fødemængder hvor fældningen fuldføres i løbet af efteråret. De danske fugle får samtidig selskab af mange tusinde stormmåger fra især Østersøregionen. I træktiderne kan man se større ansamlinger af stormmåger på marker og enge. Fuglene overnatter på særlige lokaliteter og der er visse år set fældningstræk på over 50.000 fugle. De fleste danske stormmåger trækker efter endt fældning til overvintringsområderne i Storbritannien Biscayen Den Iberiske Halvø og Kanalegnene. De fugle der overvintrer i Danmark er således overvejende svenske fugle og fugle fra Østersøområdet.
Stormmågen er som de fleste andre måger ganske alsidig i sit fødevalg. Den lever bl.a. af insekter og orme, som den finder på pløjemarker, samt af fisk og ådsler.
Efter at være tiltaget igennem første halvdel af 1900-tallet til en bestandsstørrelse på omkring 100.000 par i 1940'erne faldt bestanden sidenhen til et markant lavpunkt i 1980'erne, og i 1996 var der kun omkring 30.000 par tilbage. Efterfølgende er bestanden gået yderligere tilbage til 20.000 i 2010 og 13.000 i 2026. Stormmågen er også gået tilbage i flere af vores nabolande. Årsagerne kan bl.a. være ændret landbrugspraksis, mindre mængder tilgængeligt affald, samt menneskelige forstyrrelser i kolonierne. Flere steder er stormmågen også fordrevet fra store kolonier af sølvmågen.