Den kaspiske måge er først for nylig blevet anerkendt som selvstændig art — før hørte den til som underart af sølvmågen. Den lever fortrinsvis af smågnavere og insekter, ikke fisk og affald som sine slægtninge.
Kaspisk måge ligner sølvmåge og middelhavssølvmåge, og kun erfarne ornitologer kan skelne de tre arter fra hinanden. Kaspisk måge har et mere spinkelt og lige næb end de to øvrige arter. Øjnene forekommer mørkere, og i siddende stilling ses en meget lang og lige ryglinje. De voksne individer af både kaspisk måge og middelhavssølvmåge har gule ben i modsætning til sølvmågen, der normalt har kødfarvede ben, men da der især i Østersøområdet også optræder sølvmåger med gule ben, er det ikke et sikkert kendetegn. Indtil for nylig blev de tre arter regnet som underarter af den samme art, men siden er kaspisk måge og middelhavssølvmåge blevet udskilt som selvstændige arter.
Kaspisk måge har en østlig udbredelse i forhold til sølvmåge og middelhavssølvmåge. Den har sin hovedudbredelse i det centrale Asien hvorfra den har bredt sig vestpå til Sortehavet og Østeuropa. Det er en indlandsfugl der yngler i kolonier hvor fuglene anbringer deres reder på flod- og søbredder samt på øer i indlandshave som Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Ved Sortehavet overlapper kaspisk måges og middelhavssølvmåges udbredelse hinanden og i Polen Belarus og Tyskland overlapper alle tre arters udbredelse. Kaspisk måge blev første gang registreret i Danmark i 1953 i form af genfund af fugle ringmærket ved Sortehavet. I takt med dels artens øgede forekomst i Europa og dels øget kendskab til feltbestemmelse af sølvmåge-typerne er antallet af registrerede fugle stærkt øget så antallet nu ligger på flere hundrede kaspiske måger årligt i Danmark. Den ses fortrinsvis i havne og langs kyster i hele landet i størst antal i Østdanmark: Sjælland Bornholm og Møn i overensstemmelse med den østlige udbredelse.
Kaspisk måge lever fortrinsvis af smågnavere og insekter, som den fanger på land, i modsætning til sølvmågen og middelhavssølvmågen, der fortrinsvis æder fisk og affald. Den tager dog også andre fugles æg og unger ligesom de to nærtbeslægtede arter.
Den europæiske bestand på 54.100-87.500 ynglepar er i fremgang i disse år. Bestandene i Danmarks nabolande er på Polen 3000–3500 par, Tyskland 750–1000 par og Holland 42-45 par. I Tyskland har der været ynglefund ved Flensborg, så måske dukker arten snart op som ynglefugl i Danmark.