Rosenbrystet Tornskade

Den meget sjældne gæst rosenbrystet tornskade er lidt mindre end stor tornskade, som den ligner meget. Som navnet siger, er bryst og bug dog lyst rosafarvet på de voksne fugle, men den sorte pande er det bedste kendetegn. Hovedet er relativt større og mere rundt end på stor tornskade, og den hvide vingeplet er større.

Rosenbrystet tornskade yngler i Europa og i Asien østpå til det vestligste Sibirien og det nordvestligste hjørne af Kina. I Europa forekommer den i Øst- Central- og Sydeuropa med langt de største forekomster mod øst specielt i Rusland Tyrkiet og Rumænien. Arten yngler fortrinsvis i varme og tørre åbne kulturlandskaber som lunde frugtplantager og -haver samt marker med lav vækst som kartoffel- og melonmarker. Den kræver også spredte høje træer til anbringelse af reden. Arten overvintrer i det sydlige Afrika. Rosenbrystet tornskade er en meget sjælden træk- og sommergæst herhjemme. Der er frem til og med 2019 observeret 51 individer spredt over de fleste dele af landet. Arten er iagttaget mellem maj og september med flest fund i juni. Det ældste kendte fund er fra Møn i 1828.

Rosenbrystet tornskade æder i overvejende grad insekter som græshopper, biller og sommerfuglelarver, men den tager også edderkopper. Mus og småfugle hører til sjældenhederne på menuen. Den jager alene eller i par og benytter et udsigtspunkt i mindst et par meters højde såsom en gren på et træ eller en elledning. De fleste insekter tages på jorden, men den kan også fange byttet i flugten. Det er ikke så ofte, at den spidder byttet til senere fortæring, hvilket ellers er typisk tornskadeadfærd.

I løbet af det 20. århundrede er den europæiske bestand af rosenbrystet tornskade indskrænket betragteligt, hvad angår både udbredelsesområde og antal. Den anslås i dag at rumme max. 320.000 individer. I løbet af århundredet er arten uddød i flere centraleuropæiske lande som Schweiz og Tjekkiet, og i Spanien og Frankrig er der kun isolerede bestande på knap 50 par tilbage. I Asien ser arten ud til at være almindelig, men præcise informationer mangler. Verdensbestanden anslås at være reduceret fra 5-7 mio. i 1990'erne til max. 3,3 millioner individer i 2016.