Stor tornskade spidder også sit bytte på torne ligesom rødrygget tornskade — en lille forrådsbutik af insekter, mus og småfugle hængt op i et tjørnehegn.
Stor tornskade er en drosselstor, langhalet fugl, der ofte er iøjnefaldende på lang afstand med sine lyse farver, når den sidder i toppen af en busk eller et træ på udkig efter føde. Han og hun ser ens ud med lysegrå isse og ryg, hvid underside, sorte vinger, sort øjenmaske og hvide vingebånd.
Stor tornskade yngler i det meste af Europa og østover i et bredt bælte i det vestlige og centrale Asien samt i dele af det nordlige Afrika. Arter der ligner stor tornskade meget findes i Spanien-Portugal i Nord- og Mellemamerika og i det østlige Asien og de blev alle tidligere betragtet som underarter af stor tornskade. En lysere underart af stor tornskade – ”ørkentornskade” - L. e. pallidirostris der yngler i Centralasien er iagttaget nogle få gange i Danmark. Stor tornskade er en udbredt træk- og vintergæst i Danmark. De fleste fugle etablerer hele vinteren igennem et fast territorium der især findes inde i landet på heder lysninger i skove og plantager og på enge og i moser med spredte træer og buske. I træktiden ses arten også hyppigt ved kysterne. Arten ynglede tidligere herhjemme især i åbne hede- og moseområder med spredt bevoksning. Denne naturtype findes i Danmark hovedsagelig i Jylland og der er stort set kun registreret ynglepar i denne landsdel. Gode ynglesteder var militære øvelsesterræner holdt åbne ved pleje bl.a. ved Karup Holstebro Borris og Oksbøl.
Om sommeren består føden af større insekter, padder, firben, mus og småfugle, mens arten om vinteren især tager mus og småfugle. Ligesom rødrygget tornskade hamstrer arten i tider med fødeoverskud. Byttet gemmes ved, at tornskaden spidder det på torne.
Antallet af overvintrende fugle fra nordlige ynglepladser i Norge, Sverige, Finland og Rusland varierer meget fra år til år. Den danske vinterbestand kan være på op til 1600 fugle når der er flest, mens der kan være så få som 500 fugle i år med færrest fugle. Det er uvist, om de skiftende antal vintergæster først og fremmest skyldes fødeforholdene i Danmark, eller om antallene primært afspejler yngleforholdene mod nord. Antallet af overvintrende store tornskader i Danmark synes trods de store svingninger at være stabilt. Stor tornskade har måske ynglet i Danmark i 1800-tallet, men det første sikre ynglefund blev registreret i 1927. I 1940’erne toppede den ret lille danske bestand, og omkring årtusindskiftet var her stadig 20-30 par. Efter 2008 faldt antallet markant, i 2014 ynglede der 4 par, og efter 2017 er arten ikke fundet ynglende i Danmark. Den europæiske bestand blev tidligere vurderet som ”sårbar”, men i den nyeste europæiske rødliste har arten fået benævnelsen ”livskraftig”. I de nationale rødlister i de lande, hvor de danske vintergæster kommer fra – Norge, Sverige, Finland og Rusland – er stor tornskade også vurderet at have ”livskraftige” ynglebestande. Både den globale og den europæiske bestand af arten vurderes at være i tilbagegang, uden at den dog er truet.