Rødrygget Tornskade

Rødrygget tornskade har ligesom de andre tornskader et kroget, rovfuglelignende næb. Hannen er, som navnet siger, rødrygget. Den har grå isse og nakke og sort øjenmaske. Hunnen er gråbrun og mere uanselig. Når den ankommer til ynglepladsen, sidder den ofte højt, frit fremme og synger og kalder. Stemmen er kvidrende og udefinerbar.

Arten lever i det meste af Europa med nordgrænse i det sydlige Skandinavien og østover til det vestlige Sibirien og Kasakhstan. I Danmark er den udbredt og fåtalligt ynglende over det meste af landet. Rødrygget tornskade lever i åbne områder med enkeltstående buske og træer hvorfra den kan holde udkig efter byttedyr. Derudover findes den også hyppigt i skovlysninger hvor der findes mange insekter. Hvor fødemængden er stor kan arten leve koloniagtigt med op til 10-15 par i en stor skovrydning. Om vinteren trækker arten væk og overvintrer i det sydlige Afrika. Den er en af de senest ankommende ynglefugle og ankomsten af det store antal fugle sker først i slutningen af maj.

Ligesom for andre tornskaders vedkommende består føden af insekter, padder, krybdyr, gnavere og småfugle, som opdages fra en udkigspost i toppen af buske og træer. Ved fødeoverskud hamstrer den ivrigt, og de overskydende byttedyr gemmes ved, at tornskaden spidder dem på torne, jævnfør navnet tornskade.

Antallet af danske ynglepar er i moderat tilbagegang, men artens bestandsudvikling kendes ikke særlig godt, da den pga. sit sene yngletidspunkt ikke dækkes optimalt af punkttællingsprogrammet. Der er dog tale om en fremgang i Vestdanmark og en tilsvarende tilbagegang i øst. Rødrygget tornskade er favoriseret af tørre, varme somre, som der har været relativt mange af de seneste år. Et af kerneområderne er i Grib Skov, hvor den i 2022 yngler med 98-146 par. Tilbagegangen østpå formodes hovedsagelig at skyldes ødelæggelse af dens levesteder. Bevaring af ugødskede og usprøjtede enge og overdrev, som er en trængt naturtype i Danmark, vil være gavnligt for arten. Udbredelsesområdet er indskrænket betragteligt i Vesteuropa i de senere årtier, sandsynligvis som følge af habitatødelæggelse, men også klimatiske ændringer i løbet af det 20. århundrede har haft betydning for nedgangen. I Storbritannien, som har atlantisk klima, er arten nu på kanten af at uddø.